Erfaring er noget, kun visdom kan give dig

Undervisning:

Der er ingen tvivl om, at undervisning er en stor del af musiklivet i Danmark. Mange musikere underviser ved siden af deres musikervirke; for andre er det deres primære beskæftigelse. Men hvordan sikrer man sig, at man leverer en god undervisning? Hvordan bevarer man gnisten og den kreative åre?
 

En mandag morgen i januar, tre interviews og en masse spørgsmål. En tirsdag nat i januar, tre interviews og en masse svar. Jeg ved ikke ret meget om undervisning. Jeg ved kun, hvordan det føles at gå fra en god undervisning, og hvordan det føles at gå fra en dårlig. Derfor håbede jeg på igennem denne artikel, at kunne finde svaret på, hvordan man underviser “rigtigt”, men det svar findes ikke entydigt. Jeg spurgte mit netværk efter de dygtigste og mest passionerede undervisere, de kendte. Det blev til et møde med Yann Coppier, Jeanette Frederiksen og Bodil Øland.
 

Selverkendelse er vejen frem

Mit første interview er med lederen af lyddesign-linjen på Den Danske Scenekunstskole, Yann Coppier. En mand, som ikke tror på hemmeligheder i sin undervisning, men på karma. For som han selv siger: 
- Jeg synes ikke, at lærere skal have hemmeligheder. Jo mere du giver, jo mere får du. ’Ubegrænset godt’ kalder jeg det. Med det mener jeg, at hvis du er åben for tiltag og nye horisonter, vil der altid være mere viden at hente. 
Denne tankegang stammer fra en af hans tidligere lærere på den franske musikskole ATLA, hvor Yann Coppier også selv har undervist. 
- Jeg lærte rigtig meget af ham. For eksempel at jo mere jeg ved, jo bedre. Derfor er det vigtigt at være modtagelig for nyt materiale fra andre samtidig med, at man husker at give noget videre selv. 
Det vigtigste aspekt i undervisning og bibeholdelse af den kreative åre er ifølge Yann Coppier selverkendelse.
- Der er intet værre end en lærer, som ikke kan lide at undervise. Det er ligesom professionelle idrætsudøvere, som bliver fysioterapeuter, når de er færdige. I stedet for at gøre det af lyst, gør de det, fordi det er den nemme løsning. De har dyrket idræt, så de kender til faget, men det er ikke grundlag nok. Hvorfor skal man undervise? Er det, hvad du har lyst til? Hvis det, du har lyst til, er at spille stadionkoncerter, så gør det, fortæller Yann Coppier og fortsætter:
- Hvis du ikke mærker lysten og kreativiteten, så stop og søg inspiration. Jeg stoppede med at undervise i fire år, fordi jeg ikke kunne mere. Jeg var færdig. Jeg gentog mig selv og faldt næsten i søvn, når jeg snakkede. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at komme ud af det. Men jeg vendte senere tilbage, fordi jeg havde noget nyt at byde på. Jeg havde været på turné i fire år med min musik og havde derefter mere at give, følte jeg.
 

“Hvis du ikke mærker lysten og kreativiteten, så stop
og søg inspiration. Jeg stoppede med at undervise i fire år, fordi jeg ikke kunne mere. Jeg var færdig. Jeg gentog mig selv og faldt næsten i søvn, når jeg snakkede.”
– Yann Coppier


Søg ny inspiration

Jeg hopper på cyklen efter min snak med Yann Coppier. Den næste person, som jeg skal interviewe, er Jeanette Frederiksen, som udover at undervise på blandt andet Roskilde Musiske Skole, er tilknyttet projektet ‘Mere Musik til Byens Børn’. Et projekt, som ønsker at sikre, at mange flere børn i København får mulighed for at deltage i forskellige former for frivillig musikundervisning.
- Rigtig mange børn støder ikke på musik på samme måde, som de for eksempel støder på idræt. Men gennem dette projekt møder mange flere børn professionel musikundervisning i deres fritid, forklarer hun.
Igennem projektet møder Jeanette Frederiksen en masse undervisere og har derigennem samlet en kæmpe viden om de udfordringer, lærerne kan have ved at bibeholde deres kreative tilgang til undervisningen. En af løsningerne er ifølge Jeanette Frederiksen et professionelt læringsfællesskab.
- Vi vil prøve at sætte alle de her lærere sammen, da vi ofte oplever, at der er nogle, som går i stå i deres undervisning. De møder for mange mure og tænker, at det er dem, der er noget galt med, og det er det ikke. Vi skal derfor dele de erfaringer, vi hver især har fra undervisningen. Ofte står vi ude på hver vores lærerplatform og tror, at vi selv skal opfinde den dybe tallerken. Det er så misforstået, forklarer hun.
Det er en umulig opgave at koge tre interviews af hver en times varighed ned til nogle få sider.
Derfor spurgte jeg Jeanette Frederiksen, om hun kunne samle op på vores snak om undervisning og koge det ned til nogle konkrete punkter. 
- Først og fremmest er det vigtigt at være fagligt klædt på. Det er ikke nok at være en god musiker, man skal have den formidlingsmæssige faglighed. For det andet skal man være godt forberedt. Man skal kunne nuancere sit materiale i det uendelige alt efter elevernes behov. For det tredje skal man kunne gennemskue sin målgruppe i forhold til deres mål og forskellige kompetencer. Vi skal kunne stille krav og lave rammer, så eleverne føler sig frie, men også har mulighed for at nå i mål. Derudover er relation til eleverne vigtig. Der skal være tillid. Eleverne skal opleve, at du har styr på det. Og sidst, men ikke mindst: Søg ny inspiration.
 

Masterclass med den verdensberømte sopran Monica Groop (2015). Foto: Det Jyske Musikkonservatorium

Masterclass med den verdensberømte sopran Monica Groop (2015).
Foto: Det Jyske Musikkonservatorium

RAMA Festival (2016). Foto: Martin Dam Kristinsen

RAMA Festival (2016). Foto: Martin Dam Kristinsen

Sangundervisning på DJM i Aarhus (2013). Foto: Det Jyske Musikkonservatorium

Sangundervisning på DJM i Aarhus (2013). Foto: Det Jyske Musikkonservatorium


Tænk ud af boksen

Sidste interview er med Bodil Øland, studielektor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Vi snakker frem og tilbage om blandt andet mesterlæren, da vi runder begrebet ‘opførelsespraksis’. I den forbindelse bliver jeg nysgerrig på det kreative aspekt og spørger derfor Bodil Øland, hvor kreativiteten for alvor ligger i undervisningen af klassisk musik.
- Det er et relevant spørgsmål. Der er mange, der i dag taler om vanskelighederne ved udbredelsen af den klassiske musik; at den er uddøende. Hvem går for eksempel til en Liedkoncert i dag? Det har været et emne, jeg hele tiden har skullet arbejde med, da en del af uddannelsen for sangerne indebærer en lang række koncerter, og vi ønsker jo ikke at synge for halvtomme sale. Hvis ikke den klassiske musik skal dø ud og blive til en dinosaurus, er vi nødt til at forny os. Vi er nødt til at gøre noget uden at føle, at vi lefler for publikum. Vi må ændre på nogle ting for at få folk i tale, hvis vi vil vise dem, at det her er spændende. Det er ikke nok at sige, at de skal forstå den form, hvori det er tænkt. Hvor det er skabt, fortæller Bodil Øland og fortsætter:
- Hvis jeg sætter en koncert op, hvor vi for eksempel opfører en Schuman sangcyklus, kommer der næsten ingen for at høre den. Men hvis jeg derimod skriver ’Meditationskoncert’, dæmper lyset og sætter et flygel i midten, placerer publikum i rundkredse og lader eleverne komme op på skift, skal vi pludselig ud og hente ekstra stole. Men det er den samme musik. ’Serveringen’ er der, hvor man for alvor kan være kreativ inden for klassisk musik, fortæller Bodil Øland og påpeger, at sådanne situationer er små, personlige successer for eleverne og forhåbentlig noget, der kan inspirere dem.
- Det kan være svært at finde tid til med de faste undervisningsrammer, vi er underlagt, men det er vigtigt. Jeg bruger derfor meget tid på at tale med eleverne om det, for når de slipper konservatoriet, skal de gerne fortsætte det succesfulde arbejde og føle sig klædt på både fagligt og kreativt, slutter Bodil Øland.
 

Skrevet af Daniel Engholt Carlsen, medlem af DMF Ungdomsudvalg

Let’s build beautifull things that work. Get your tailored visual identity, for both print and web, to help grow your brand. How you represent yourself online, is everything!

/Christel L. Voss
Squarespace fan, Art Director and webdesigner from Copenhagen, DK.