Jakob Thorkild: “Kreativitet hænger sammen med selvforståelse”

Jakob Thorkild: “Kreativitet hænger sammen med selvforståelse”

MUSIKKEN har taget en snak med musiker og forfatter Jakob Thorkild om kreativitet, produktion og kunsten at finde sig selv og stå ved sit materiale. 
 

“Personaer er ikke en nødvendig skabelon til at være kreativ, men det er en metode. For efter min mening hænger kreativitet sammen med, hvordan man tænker sig selv.”

FAKTA:

Jakob Thorkild

  • Forfatter og musiker og ekstern lektor på Københavns Universitet.
  • Jakob Thorkild har tidligere undervist på Artlab i kurset “Kreativitet, udvikling og god kunst”. Et kursus om at udnytte sit kunstneriske potentiale.
  • I øjeblikket arbejder Jakob Thorkild på sit næste album “Isak”, der skal indspilles i juni.
  • I løbet af foråret udgiver han digtsamlingen “Ulvehunger”, der handler om religiøsitet og menneskets trang til at sætte sig selv i sammenhæng. Til digtsamlingen følger desuden musik.
Foto Erik Cheng

Foto Erik Cheng


For mig personligt er der to overordnede udfordringer forbundet med at være kreativ og skabende. For det første stiller jeg mig selv spørgsmålet, som jeg i øvrigt altid mener, man bør forholde sig til: Hvad er egentlig meningen med, at jeg skal bruge mit liv på at arbejde som musiker? Hvorfor gør jeg det her? Jeg kunne jo nemt få et job, hvor jeg tjente en del flere penge. Indtil videre er jeg hver gang kommet frem til, at jeg selv føler, at mit arbejde er så vigtigt, at jeg må fortsætte det. 
Når jeg er nået til den konklusion, melder næste udfordring sig. Produktionskravet. For hvis jeg skal fortsætte med at leve som musiker, er jeg nødt til at producere noget – altså vælge noget. Hvis jeg ikke har noget, jeg har produceret, er jeg ikke kunstner. En kunstner er en, der har lavet kunst. Ikke en, der siger, at han vil lave kunst. For i virkeligheden er kunsten det vigtigste; kunstneren er mindre vigtig. Vi er med andre ord nødt til at producere noget, før vi kan være dem, vi er, og vi er nødt til at have et produkt, før vi kan tage stilling til, om det er godt eller ej. Og før der ligger en produktion, må man imødese en række valg, der skal tages. Valgene og valgfriheden er en af de helt store udfordringer. Som forfatter Knud Romer så klogt har sagt: ”Dét at skrive godt er i virkeligheden at redigere noget dårligt”. Med andre ord: Man er nødt til at producere noget for til sidst at nå frem til et kunstværk. 

 

Personaer skaber muligheder

Identitet kommer ud af kunst, og før det bliver kreativt, må man hente identitet. Det vil sige, at kunst også kommer ud af identitet, og på den måde kan det være givtigt at arbejde konstruktivt og formdomsfrit med sin egen identitet. Det kan man for eksempel gøre ved at skabe sin kunstnerpersona. Vi tillægger nemlig personaer nogle konnotationer, som påvirker vores måde at tænke på og dermed kvaliteten ved vores tanker og vores arbejde. Personaer er ikke en nødvendig skabelon til at være kreativ, men det er en metode. For efter min mening hænger kreativitet sammen med, hvordan man tænker sig selv.
Det er vigtigt ikke at være alt for fastlåst i sin personlighed. Hvis man altid lægger armene over kors og står ved nogle principper, kan det være svært at komme nogle vegne. Er man derimod mere elastisk i sin tankegang og i sin forestilling omkring ens person og ens intellekt, kommer man vidt omkring.
Jeg kommer til at tænke på et interview med Leonard Cohen. Han refererer til en samtale, han har haft med Bob Dylan omkring dét at skrive sange. Til spørgsmålet om, hvor lang tid de bruger på at skrive en sang, svarer Dylan: Jeg bruger 15 minutter. Herefter svarer Cohen: Jeg bruger to år. Jeg er nødt til at være i kontakt med alle de personligheder i mig, som kan kritisere mit værk.

 

Det brugbare pres

Der er ofte snak om en stræben efter innovation og dét at forny sig selv. Men hvad ligger der egentlig i ordet ’fornyelse’? Det er enormt vigtigt at finde karakteristika, som er genkendelige. Det har alle de kunstnere, jeg interesserer mig for; de har alle skabt en genkendelig identitet, og så er vi igen tilbage til snakken om identitet. Hvem er jeg som kunstner, og hvad laver jeg som kunstner? De kunstnere, jeg interesserer mig særligt for, har altid nogle markører, som fortæller, hvem der står bag produktet. For eksempel David Bowie, Tom Waits og Patty Smith. For skuespillere er det i første omgang nemt; det kan være deres ansigt. For musikere kan det være deres stemme. 
Kunst er noget meget abstrakt at arbejde med, og det stiller en masse krav. Men i virkeligheden mest fra dig selv. Du skal op i en liga som Patty Smith eller Tom Waits, før der er ret mange andre, der har forventninger til dig. Og typisk er ens egne forventninger også den største barriere. For nogen er den så hård, at de knækker på det. Men man skal huske på, at der også er en positiv side ved de hårde forventninger; nemlig en stålsathed, der kan være ekstrem brugbar. Hvor man i den grad er herre over sig selv. Men man skal være i besiddelse af en vis grad af selvrespekt, før man ser de positive sider ved forventningspresset. 
For mit eget vedkommende er de kreative processer også forbundet med selvpineri, og det er enormt lidelsesfuldt. På et eller flere tidspunkter i processen gennemgår jeg nogle psykologiske lidelser, og jeg har flere gange siddet med færdige projekter, jeg har brugt flere år og mange tusinde kroner på, men som alligevel ender i skraldespanden. Det er ikke for at virke interessant, men fordi jeg er nødt til at lytte til de følelser, jeg mærker. Det handler om at stå ved sit eget værk, for din identitet sidder i din produktion. Måske er det derfor, jeg i virkeligheden også finder produktet langt mere interessant end processen. 
 

“Hvis jeg ikke har noget, jeg har produceret, er jeg ikke kunstner. En kunstner er en, der har lavet kunst.”


Du er god nok

Skriveblokeringer er noget, flere kunstnere støder ind i, og det er vigtigt, at vi taler om det. For i det øjeblik man ikke producerer noget, kan man føle sig som en ubrugelig og værdiløs parasit, der ikke bidrager med noget, og som ikke lever op til egne forventninger eller de ressourcer, man er blevet givet. 
Der er rigtig meget selvhad forbundet med skriveblokeringer, og det kan være svært at opretholde sin selvrespekt som kunstner. Man er altså undertiden nødt til at producere for ikke at miste sin selvrespekt. Hvis jeg er gået i stå med et projekt, går jeg på udstillinger, læser bøger eller lytter til andet musik; det fylder i virkeligheden langt den største del af min kreative proces. For der er nødt til at komme noget ind, før der kommer noget ud, som jeg plejer at sige. 
Oplever man, at der er problemer med at skabe, er det vigtigt, at man siger til sig selv, at man har ret til at være her, selvom man ikke laver kunst. Vælger man at stoppe med at lave musik, skal det ikke være forbundet med skam, og det tror jeg, at der er mange, der kæmper med. Det er en svær branche at klare sig økonomisk godt i, og der er intet galt i at blive pædagog i stedet. Derfor; husk på, at selvom du bestemmer dig for at stoppe med at lave musik, er du stadig god nok. Det kan måske lyde banalt, men det er det ikke.
 


Det kreative flow 

i en digital tidsalder

“Med digitaliseringens indtog følger en masse nye krav, og der er tale om en udvikling, der i høj grad påvirker branchen på mange måder. Jeg tror dog ikke, at muligheden for at udgive sine produktioner digitalt påvirker det kreative flow. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogle faldgruber, man skal passe på. For vejen til udstillingsvinduet er blevet kortere, og man kan derfor hurtigt komme til at udgive noget, som er overfladisk. Der kan ryge en masse refleksioner og tanke-processer omkring produktet i iveren for at udgive. 

Når det så er sagt, skal det ikke overskygge, at flere mennesker har mulighed for at udtrykke sig og vise det til andre, og det er efter min mening rigtig godt.” 
 

/ Jakob Thorkild


 

Skrevet af Anine Fuglesang

Let’s build beautifull things that work. Get your tailored visual identity, for both print and web, to help grow your brand. How you represent yourself online, is everything!

/Christel L. Voss
Squarespace fan, Art Director and webdesigner from Copenhagen, DK.