Anine Fuglesang

Er du talent eller leverpostej?

Anine Fuglesang
Er du talent eller leverpostej?

I både fodbold og musik er passion og lysten til at lære afgørende drivkræfter, når talentfulde børn og unge skal udvikle deres færdigheder. I FC København er talentudviklingen sat i system ned til mindste detalje, hvilket er medvirkende årsag til Superliga-holdets store succes. Kan musikmiljøet lære noget af den professionelle fodboldverdens talentstruktur? Det satte MUSIKKEN sig for at undersøge ved at tage en snak med FCK’s talentchef Sune Smith-Nielsen.

Vi møder Sune Smith-Nielsen på kontorgangen over ungdomsrækkernes omklædningsrum på Frederiksberg; med fin udsigt til dagens U19-træning på den yderst velplejede hybridgræsbane. Ønsket med interviewet er at musikbranchen kan lade sig inspirere af, hvordan en anden bredt appellerende og meget synlig branche strukturerer sin talentudvikling fra legelystent barn til flyvefærdig voksen.

Det hele menneske

- Overskriften er at skabe et talentudviklingsmiljø, hvor vi uddanner fremtidens professionelle fodboldspillere. Det er derfor, vi går på arbejde. Uddannelsen foldes ud i en talentudviklingsmodel, hvor dannelse betyder sindssygt meget, fortæller FCK’s talentchef Sune Smith-Nielsen.

Han understreger, at målet for den ambitiøse klub er at skabe og understøtte talentfulde fodboldspillere, som skal kunne klare skærene i en verden med krav og forventninger fra mange sider.

- Der er mediepres, pres fra fans, et indre pres og i det hele taget præstationskrav, der er enormt høje. Spillerne skal kunne agere i forskellige kulturer og kunne præstere på et hold, der er sat sammen af mange forskellige nationaliteter og med skiftende trænere. Derfor skal vi danne nogle hele mennesker, der kan håndtere alt dette, siger Sune Smith-Nielsen og henviser til en krævende virkelighed for professionelle fodboldspillere, der på nogle punkter ligner vilkårene for musikere, der skal præstere på topniveau koncert efter koncert.

Han tilføjer:

- Når de forlader os i FCK, skal vi basalt set have skabt nogle stærke og selvstændige unge mennesker, der har mod på livet og kan håndtere modgang. Vi har fremtiden med i vores målsætning, helt nede fra U6 (børn under seks år, red.), fordi vi hele tiden er nødt til at forholde os til, hvad fremtiden bringer i vores verden.

Sune Smith-Nielsen har en cand.merc. i Human Resource og omkring ti års trænererfaring med i bagagen. Han peger på, at talentudvikling i dag ikke er den samme, som da han tiltrådte i FCK i 2008. Der er blandt andet kommet avancerede IT-værktøjer og rådgivning fra udenlandske konsulentbureauer på banen.

- Vi ser det hele vejen rundt. Læringsmetoder, ledelsesstil og selve fodboldspillet udvikler sig hele tiden. Ligeså gør de unge mennesker, forklarer Sune Smith-Nielsen.

Vi køber ikke sætningen med, at ’hårdt arbejde slår talent’. Vi tror, at hårdt arbejde er en del af talentet.
— Sune Smith-Nielsen, talentchef hos FCK

47 samarbejdsklubber

I FCK defineres talent ud fra seks faktorer: det taktiske, det tekniske, det fysiske og tredelingen af det mentale område: konkurrencementalitet, refleksion og vedholdenhed. Man skal have et godt basisniveau på alle faktorer, og det afgørende for, om man kan blive en succesfuld fodboldspiller, er, at man er ekstraordinært god på mindst ét af parametrene.

- Det er det, vi leder efter i talentet. Hvis du er leverpostej på det hele, bliver du ikke til noget, understreger Sune Smith-Nielsen.

Som talentchef for FCK står han i spidsen for et højt udviklet scouting-netværk med et hold af udsendte ’spejdere’, der ser kampe i hele hovedstadsområdet og laver screenings-processer fra U9 med de seks faktorer i baghovedet.

- I en kamp holder vi for eksempel øje med, hvad en spiller gør i minutterne efter, han har brændt en chance. Hvis spilleren er hurtigt videre og har lyst til at prøve igen, scorer han mange point hos os. Knokler han videre, selvom holdet er bagud 3-0, eller er han for eksempel en god dribler, får han også mange pluspoint. Herefter vurderer vi, om spilleren samlet set er en interessant profil for os, forklarer Sune Smith-Nielsen.

Foto: Mads Mazanti

Foto: Mads Mazanti

Passion og lyst til at lære

Og hvad er så det allervigtigste, når FCK er på jagt efter den nye Thomas Delaney eller Andreas Cornelius?

- Vedholdenhed, engagement og lyst til at lære har kæmpe betydning. Og det gælder ikke kun i fodboldverdenen, siger Sune Smith-Nielsen, der i udviklingen af talentafdelingen er inspireret af den svenske forsker og psykolog Anders Ericsson, der blandt andet har undersøgt en række violinister fra Berlin.

Ericsson fandt ud af, at dem, der når topniveau, ikke nødvendigvis er dem, der øver sig flest timer, men dem, der øver sig mest koncentreret, fokuseret og engageret, såkaldt deliberate practice.

- Disse musikere spurgte mere og var mere engagerede i deres egen læring. Det, tror jeg, får større og større betydning. Hvis du ikke har en passion og lyst til at udvikle dig, er der for mange, der vil gå forbi dig, uddyber Sune Smith-Nielsen.

Han peger på, at man som talent på højeste niveau konstant skal kunne udvikle sin hjerne og være nysgerrig og videbegærlig.

- Vi køber ikke sætningen med, at ’hårdt arbejde slår talent’. Vi tror, at hårdt arbejde er en del af talentet. Og i virkeligheden handler det ikke om, at arbejde hårdt, men om at arbejde smart. Man skal være bevidst og kunne reflektere over de processer, man arbejder i, forklarer Sune Smith-Nielsen.

Forældre i nøglerolle

For de unge talenter handler det ikke kun om præstationerne på fodboldbanen. Der er mange eksterne parametre, der spiller ind, når et talent skal udvikles og plejes. I den komplekse formel er forældresamarbejdet en helt essentiel faktor, som Sune Smith-Nielsen og hans stab er meget opmærksomme på. Det handler om at få opfyldt de helt basale hverdagsbehov som søvn og kost og på det mentale plan om at være det gode, støttende bagland.

- Forældrene er virkelig centrale for et barns karriere. Vi har haft alt for mange cases, hvor mor og far har ødelagt spillernes udvikling. De beder måske deres dreng om ikke at lytte til, hvad træneren siger, men kun følge det forældrene selv fortæller deres barn. Det er et mismatch, for netop spiller-træner relationen er den allervigtigste. Nogle forældre ødelægger også relationer spillerne imellem. De siger måske til deres dreng, at han ikke skal spille bolden til den og den, for han er din direkte konkurrent, fortæller Sune Smith-Nielsen.

Vedholdenhed, engagement og lyst til at lære har kæmpe betydning. Og det gælder ikke kun i fodboldverdenen.
— Sune Smith-Nielsen

Lighed mellem musik og fodbold

I FCK ser man ikke talentudvikling som en solo-sport. Spillerne bliver dygtige sammen, og de skal ikke betragte medspillerne som konkurrenter. Også inspirationen fra ældre spillere omkring Superliga-truppen tænkes ind, når et talent skal plejes.

- Vi tror meget på mentor-princippet, hvor den dygtige venstreback på U19-holdet har en kobling til Nicolai Boilesen på superligaholdet. Det er en meget givende læringsform på både det personlige og fodboldfaglige plan. Den ordning kan vi godt blive bedre til, men den er ekstremt vigtig, og vi prioriterer den mere og mere, påpeger Sune Smith-Nielsen.

Gennem hele interviewet vender han flere gange tilbage til, at lyst og glæde er det vigtigste, når et barn skal udvikle et talent. Det er også her, han ser lighederne mellem fodbold og musik, hvor passionen for faget er meget sammenlignelige.

- Og man kommer ikke langt i vores brancher, hvis man er for meget på sig selv. Det er afgørende, at man kan finde ud af at samarbejde med andre og indgå i et kollektiv. Musik og fodbold har lysten og glæden ved instrumentet eller fodbolden til fælles. Og man skal ikke gøre det, hvis man ikke synes, det fedeste er at bruge en masse timer på at sidde med sin guitar, spille musik med andre eller bruge fem timer på at køre til Aalborg for at spille en koncert. Så bliver det ikke godt, slutter Sune Smith-Nielsen.

Tekst og foto af Mads Mazanti