Anine Fuglesang

”Det er kun første skridt, for vi skal i de kommende år se på det samlede orkesterlandskab” 

Anine Fuglesang
”Det er kun første skridt, for vi skal i de kommende år se på det samlede orkesterlandskab” 

Mette Bock, kulturminister, Liberal Alliance 

Copenhagen Phil er blandt de bedste og mest nytænkende symfoniorkestre i Danmark. Hvorfor skal de igennem besparelser?
Det er ingen kritik af Copenhagen Phil. Jeg har stor respekt for orkesterets arbejde, og jeg anerkender, at det på mange måder er et idérigt og innovativt orkester. Mit udspil handler om at sikre symfonisk og klassisk musik til alle borgere i hele landet. Vi gør en indsats for orkestrene vest for Storebælt, da vi i dag ser en skævvridning i ressourcefordelingen. Det handler om at støtte landsdelsorkestrene og samtidig skabe bedre balance i vores støtte til musikken. Det er hverken en straffeaktion eller en sparerøvelse. Det er kun første skridt, for vi skal i de kommende år se på det samlede orkesterlandskab. 

Hvordan skal Copenhagen Phil køre som fortsat, når det fratages 7,8 millioner kroner og samtidig er pålagt 2 procent årlige besparelser, ligesom de resterende kulturinstitutioner?
Ændringen vil først være fuldt indfaset i 2021, hvor Copenhagen Phil fortsat får cirka 30 millioner kroner årligt i statslig støtte. Det giver god tid til, at orkestret kan nå at omstille sig til den nye situation. Jeg har noteret mig, at Københavns Kommune har givet udtryk for, at den gerne sætter sig i spidsen for en proces med henblik på at skaffe øget kommunal finansiering til Copenhagen Phil. Det er meget positivt, og jeg håber, det lykkes. 

Hvordan undgås en skævvridning for borgerne på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, når Copenhagen Phil fratages så stor en del af sit budget?
Tallene for 2016 viser, at langt størstedelen af Copenhagen Phils koncerter uden for København finder sted i de ressourcestærke nordsjællandske kommuner. For eksempel var der i 2016 kun én koncert med hele orkestret i Næstved, Sorø og Stevns Kommuner. I Kalundborg og på Lolland, Falster, Møn og Bornholm spillede orkestreret slet ikke i 2016. Copenhagen Phil vil stadig få en høj statslig støtte, og jeg mener godt, det kunne blive bedre til at spille udenfor hovedstadsområdet og på Sydsjælland. 

Det er hverken en straffeaktion eller en sparerøvelse.

Hvordan styrker besparelserne på Copenhagen Phil det generelle musikudbud i hele Danmark?
Bare for lige at slå det helt fast: Der er ikke tale en sparerøvelse. Der tages ikke penge fra den klassiske musik. I stedet flyttes der 2 millioner kroner fra Copenhagen Phil om året til fordeling blandt landsdelsorkestrene vest for Storebælt frem til 2021. 

Hvad kan de resterende fire landsdelsorkestre bruge de 2 millioner kroner til, de hver især får tildelt?
Orkestrene vest for Storebælt får ro om deres økonomi i de næste fire år og dermed bedre muligheder for at planlægge og satse fremadrettet. For mig er det vigtigt, at landsdelsorkestrene kommer rundt i landsdelene, og det er noget, vi også kommer til at diskutere, når der om kort tid igangsættes drøftelser med orkestrene om nye rammeaftaler fra 2018. 

Orkestrene er stadig pålagt en 2 procent årlig besparelse. Flyttes pengene ikke bare frem og tilbage, uden at det gør nogen reel forskel?
Det kommer bestemt til at gøre en forskel. Orkestrene vest for Storebælt skal ikke længere finde de besparelser, og det gør en stor forskel for dem, fordi de vil få ro om deres økonomi og dermed bedre muligheder for at planlægge og satse fremadrettet.

Hvad kan du på nuværende tidspunkt fortælle om udflytningen af DR’s ensembler og kor? (Ministeren blev stillet syv uddybende spørgsmål om udflytningen af DR’s orkestre og kor, men valgte at give ét samlet svar, red.)
DR varetager vigtige opgaver og er en kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for at fokusere på DR’s kerneopgaver. Herunder på produktion af dansksproget indhold. 
Mine idéer om DR’s orkestre og kor spiller ind i diskussionen om, hvad DR’s kerneydelse skal være i en moderne medievirkelighed. Herunder om DR’s public service-forpligtelser.
Det er en debat, der relaterer sig til spørgsmålet om en ny mediepolitisk aftale. En aftale, der skal afløse den nuværende aftale, der løber frem til udgangen af 2018. 
Regeringen vil primo 2018 fremlægge forslag til den nye medieaftale for 2019 og frem, som skal forhandles i foråret 2018. Jeg kan derfor ikke sige noget om DR’s ensembler og koncerthus.
Jeg har under overskriften ”Antennerne Ude” lagt op til en folkelig debat henover sommeren om hvilket dansk medieindhold, borgene skal sikres adgang til. Jeg vil gerne høre borgernes ønsker til fremtidens danske medieindhold - nyheder, dokumentarer, børneindhold, satire, dramaserier, film, underholdning eller andet.  Hvad vil borgerne have mere eller mindre af? Og hvor - tv, radio, aviser, tabletten, mobilen? - vil man gerne kunne se det, høre det, streame det eller bare læse det fremover? 
Dernæst skal vi i efteråret have en debat med mediebranchens aktører om hvem, der kan producere og distribuere indholdet. Og først til sidst skal vi så tage politisk stilling til, hvordan det skal finansieres. 
Regeringen vil fremlægge sine konkrete forslag i regeringens kommende mediepolitiske oplæg primo 2018.

 

Skrevet af Petrine Jørgensen og Anine Fuglesang · Foto Steen Brogaard