Anine Fuglesang

Et symfoniorkester kommer til byen

Anine Fuglesang
Et symfoniorkester kommer til byen

Hvert år kører Copenhagen Phil over 3.000 kilometer på de sjællandske landeveje for at bringe musikkens kraftfulde væsen ud til landsdelens borgere, unge som gamle. Men i debatten om det pressede orkesterlandskab forlyder det, at Copenhagen Phil ikke spiller udenfor København. MUSIKKEN tog med, da Copenhagen Phil mødte borgerne i Næstved og Roskilde.

 

Salen summer af snak fra 400 forventningsfulde børn. Elever fra 1. og 2. klasse på Lille Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej er samlet i gymnastiksalen. Snakken blander sig med lyden af violiner, celloer, trompeter og fagotter, der stemmes.
Udover at spille koncerter i Konservatoriets Koncertsal dækker landsdelsorkesteret Copenhagen Phil hele Sjælland med musik. På denne sidste dag i maj er de rykket til Næstved Kommune med projektet Et Symfoniorkester Kommer Til Byen for at bringe musikkens kraftfulde væsen ud til borgerne i det lokale samfund. Som det helt særlige ved netop dette projekt fylder Copenhagen Phil byen med musik gennem en hel dag, når 16 små ensembler gæster folkeskoler, sygehuse, plejecentre og det lokale erhvervsliv, før de om aftenen samles til en udendørs koncert for hele byen. Musikbegivenhederne bliver til i tæt samarbejde med kommunerne ud fra et ønske om at skabe uforglemmelige oplevelser, der fæstner sig i hukommelsen hos byens borgere.
- I kender godt musik fra et symfoniorkester, hvis I har hørt musikken fra Star Wars.
- Åhhh, lyder det benovet fra salen. 
- Det kan være uhyggeligt. Det kan være smukt. Men det kræver, at man tager imod det. Og her møder I nogle musikere, som faktisk er så dygtige, at de ville spille på landsholdet, hvis de var fodboldspillere.
Forfatter og tegner Carl Quist-Møller byder velkommen. Sammen med godt 30 musikere fra Copenhagen Phil er han klar til at føre børnene væk fra en regnfuld tirsdag og direkte ind i en eventyrlig, symfonisk verden, der startede for 81 år siden, da den russiske komponist Sergej Prokofjev skrev den musikalske symfoni om Peter og Ulven. Et eventyr, hvor fuglene lyder som fløjter, anen som en obo, katten som en klarinet, ulven som et horn og Peter som strygerne.
Der er dyb indlevelse at spore i de opspilede øjne, når Carl Quist-Møller fortæller om anden, der ender i ulvens mave, mens orkestret ledsager fortællingen.

Burde man ikke i stedet oprette et symfoniorkester mere på Sjælland, hvis man vil nå ud til endnu flere borgere? Eller have ladet være med at nedlægge DR Underholdningsorkestret?

Fremme i skoene    

I 12 år har Christian Schmiedescamp spillet basun i Copenhagen Phil; med enkelte afstikkere til Det Kgl. Kapel og et år i Malmø Symfoniorkester. Denne dag i Næstved er han manden i midten; ham, der dirigerer slagets gang. En opgave han hilser velkommen, og som udvider den musikalske horisont og giver mod på fremtidige dirigentkurser.

Siden Christian Schmiedescamp som barn begyndte at spille basun, har han vidst, at livet som orkestermusiker var den vej, han skulle følge. Han vidste det, da han under sine syv studieår på Det Kgl. Danske Konservatorium hver dag øvede 10 timer. Og drømmen blev bekræftet den dag, han vandt en audition hos Copenhagen Phil. Derfor måtte han tage en ekstra dyb vejrtrækning, da han i marts læste en kronik i Jyllands-Posten. Afsenderen var Danmarks kulturminister Mette Bock og meddelelsen var klar: Copenhagen Phil skulle nedlægges. Nyheden førte mange tårer med sig fra de chokerede musikere, da de næste morgen sad på deres stole i koncertsalen og diskuterede situationen med deres chef. Ikke så meget på grund af sorg, men af vrede og frustration.
Samme dag skulle orkestret lægge sidste hånd på en række indspilninger til et nyt virtual reality-projekt til folkeskolerne. Her får eleverne en maske på, mens de ’går rundt blandt orkestrets musikere’. For Christian Schmiedescamp ligger der en vis absurditet i sammenfaldet.
- Vi føler os devaluerede. Al den passion, energi og det store engagement vi lægger i vores job burde honoreres i stedet for straffes. Vi føler selv, vi er fremme i skoene med vores mange projekter og koncertformater, hvor vi hele tiden møder publikum på nye måder. Så det strider imod min retfærdighedssans, at vi skal bøde for det, fortæller Christian Schmiedescamp og fortsætter:
- Det er enormt påfaldende, at kulturministeren på en stor konference i Middelfart opfordrer de andre orkestre til at tænke i nye formater, når de kan se, hvordan man i sidste ende bliver behandlet for at gøre lige præcis dét. Hvad er motivationen for de andre orkestre til at gå ind i arbejdet med at udvikle nye koncepter, hvis takken for det er nedlæggelse eller en kraftig besparelse?

Faktaresistente politikere

Det var med blandede føleler, Christian Schmiedescamp og resten af Copenhagen Phil i april modtog nyheden om, at orkestret bevares. Lettelse over, at orkestret er sikret en fremtid, blev blandet med tristheden over udsigten til at miste 7,8 millioner kroner i besparelser, svarende til 14 procent af deres samlede budget, hvis ministerens forslag vedtages senere på efteråret. Eller som Christian Schmiedescamp påpeger:
- Oveni de næsten 8 millioner kroner er også de 2 procent grønthøsterbesparelser, som regeringen allerede har indført. Det vil altså sige, at vi i sidste ende skal spare 11 millioner kroner. Det er over 25 procent af vores offentlige støtte. Det er virkelig meget.
Det, der i særlig grad frustrerer Christian Schmiedescamp og hans kolleger i Copenhagen Phil, er ”de usandheder”, hvorpå kulturministeren og DF’s Alex Ahrendtsen, der ikke var mange timer om at stemme i med ministeren, bygger deres motivation og bevæggrunde for orkestrets besparelser (læs mere om dette på side xx, hvor DMF København berigtiger de usande argumenter, som politikerne bruger, red.).
- Meget af det, der er skrevet om os, er decideret usandt. Det er simpelthen faktuelt forkert. Når politikerne bruger det argument, at vi som landsdelsorkester modtager rundt regnet 40 millioner kroner i statslig støtte modsat for eksempel Aarhus Symfoniorkester, der modtager rundt regnet 20 millioner kroner, ser de ikke på helheden. Hvis de bare gider at dykke ned i historikken, kan de se, at pengene ér betalt, dengang kommunalreformen trådte i kraft. Pengene kommer allerede fra kommunerne; de går bare via statskassen. Så det, de har gang i, er jo tyveri ved højlys dag, lyder det fra Christian Schmiedescamp.
- Vi har forsøgt at berigtige disse usandheder ved at sende de rigtige fakta ind til politikerne, men de er faktaresistente og lytter ikke. Og det er virkelig frustrerende.

Pengene kommer allerede fra kommunerne; de går bare via statskassen. Så det, de har gang i, er jo tyveri ved højlys dag

Døden skal have en årsag

Christian Schmiedescamp har ikke lyst til at tænke på de konsekvenser, besparelserne i værste fald kan føre med sig, men påpeger, at 11 millioner kroner svarer til 22 musikerstillinger.
- Ledelsen har sagt, at der ikke bliver skåret i stillinger, og det ville heller ikke være hensigtsfuldt. Hvis vi mistede 22 musikerstillinger, ville vi stå med et orkester på omkring 40 musikere, idet vi allerede har flere ubesatte stillinger. Og det har intet med et symfoniorkester at gøre, lyder det fra Christian Schmiedescamp, der påpeger, at det i så fald kunne få konsekvenser for deres indtægter fra Tivoli, der hver sommer betaler orkestret for at være Tivolis symfoniorkester.
Et andet argument, som Mette Bock og Alex Ahrendtsen har brugt til at sende Copenhagen Phil ud i endnu en sparerunde, er, at landsdelsorkestret ikke når ud til nær så mange borgere som for eksempel Odense Symfoniorkester. Og det er et argument, der virkelig falder Christian Schmiedescamp for brystet.
- Kulturministeriet har kortlagt orkesterlandskabet i Danmark for at se, hvor mange procentdele af borgerne hvert enkelt landsdelsorkester når ud til. Her er Odense klar topscorer, mens vi er klar bundscorer. Men det skyldes jo, at vores opland er på 2,6 millioner borgere, mens indbyggertallet på Fyn ligger på cirka 467.000. Hvis man tager det i betragtning, er det måske ikke så mærkeligt, at vi ikke når ud til lige så mange borgere, som Odense Symfoniorkester – hvis man ser på tallene i procenter. Men her går embedsmændene ind og konkluderer, at der må være for mange orkestre i København. Det giver ingen mening, og man får lidt det indtryk, at døden skal have en årsag. Burde man ikke i stedet oprette et symfoniorkester mere på Sjælland, hvis man vil nå ud til endnu flere borgere? Eller have ladet være med at nedlægge DR Underholdningsorkestret?

3.000 kilometer på landevejen

Kalenderen viser nu juni. En uge er gået, siden Copenhagen Phil besøgte eleverne i Næstved Kommune, og i dag gælder det Roskilde Kommune. Igen er Copenhagen Phil taget ud med projektet Et Symfoniorkester Kommer Til Byen, og flere små ensembler spiller rundt om på byens dag- og plejecentre. Nogle er endda på besøg hos politiet.
Christian Schmiedescamp er taget til Kristiansminde Plejecenter sammen med fem kolleger, og rundt om dem sidder cirka 80 beboere og personale. Der hviler en andægtig stemning i rummet, og mens messingensemblet spiller baroksatser, fællessange fra Højskolesangbogen og en instrumental udgave af Pharrells hit ”Happy”, er det tydeligt, at musikken vækker forskellige følelser hos det ældre publikum. Der bliver klappet, grinet, grædt og sunget med.
For Christian Schmiedescamp er et projekt som Et Symfoniorkester Kommer Til Byen med til at berige arbejdslivet i Copenhagen Phil. Mødet med borgerne i orkestrets landsdel er givende på mange måder og med til at skabe et samlet musikerliv. Hvert år kører Copenhagen Phil over 3.000 kilometer på de sjællandske landeveje, og Christian Schmiedescamp kan på ingen måde genkende politikernes anke om, at orkestret ikke når nok ud til borgerne på Sjælland og øerne. I stedet ville han ønske, at der blev fokuseret mere på værdien i mødet med borgerne.
- Vi oplever at være på skoler, hvor eleverne har svært ved at skabe ro og koncentration, men hvor vi med vores musik kan opnå noget, som lærerne betegner som små mirakler. For eksempel har jeg de seneste gange, jeg har været ude på skoler, spillet for autistiske børn. Normalt har de svært ved at kapere stærke sanseindtryk, og de var også alle sammen udstyret med høreværn. Men vi oplevede nogle børn, som var meget koncentrerede og havde en stor oplevelse, fortæller han.
Da messingensemblet pakker sammen, er smilene brede hos plejepersonalet, der stadig nynner, mens de hjælper beboerne tilbage på deres stuer. Christian Schmiedescamp og hans kolleger bliver endnu engang bekræftet i den store værdi, det giver, når et symfoniorkester kommer til byen.

 

Af Anine Fuglesang  · Foto Anine Fuglesang


FAKTA

Copenhagen Phil - Hele Sjællands symfoniorkester

  • I henhold til Rammeaftalen med Kulturministeriet spiller Copenhagen Phil ca. 20 klassiske udenbys koncerter årligt for ca. 5000 publikummer
  • Halvdelen af orkestrets aktiviteter finder sted i landsdelen med koncerter på Sjælland, Møn og Lolland-Falster i samarbejde med lokale musikforeninger.
  • Halvdelen af orkestrets årlige aktiviteter er i København. Inklusiv i Tivoli, hvor orkestret siden 1843 har stået for en stor del af musikken. Copenhagen Phil spiller ca. 12-15 koncerter i Tivoli årligt for i alt ca. 10.000 publikummer.
  • Orkestret spiller bl.a. ca. 16 koncerter årligt i Konservatoriets Koncertsal for ca. 15.000 publikummer.
  • I 2016 mødte Copenhagen Phil 4000 borgere uden for København med projektet ” Et Symfoniorkester Kommer Til Byen” og 6000 sjællandske børn gennem projektet ”Musik På Tværs”.
  • Copenhagen Phil Erhverv: Orkestret samarbejder med både det private og offentlige erhvervsliv. I 2015 mødte orkestret 8000 medarbejdere.
  • 60 minutes: Projektet tiltrækker et helt nyt og yngre publikum, der er nysgerrige på samarbejdet med bl.a. Mew, Love Shop, Oh Land og When Saints Go Machine. I 2017 sad 5000 nye publikummer i salen.
  • Copenhagen Phil har en lang række projekter udover de nævnte. Bl.a. Open Orchestra og Bag om Musikken ligesom orkestret flere gange årligt afholder workshops og underviser skole- og musikskoleelever på hele Sjælland.
  • Copenhagen Phil samarbejder med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med koncerter og mentor-ordninger. Ligesom orkestret samarbejder med kulturinstitutioner som Republique og Dansk Danseteater.

 

                                                                       Kilde: Copenhagen Phil’s ”Portefølje”, marts 2017