Anine Fuglesang

”Hvis kommunerne ikke kan finde penge til Copenhagen Phil, har de ikke leveret et produkt, som er godt nok”

Anine Fuglesang
”Hvis kommunerne ikke kan finde penge til Copenhagen Phil, har de ikke leveret et produkt, som er godt nok”

Britt Bager, kulturordfører, Venstre:

Hvorfor er det Copenhagen Phil, der skal spare 7,8 millioner kroner?
Det har intet at gøre med det, de leverer. Tværtimod, vil jeg sige. De er et af de orkestre, der leverer bedst og er allerbedst til at forny sig. Men når de skal spare, er det en økonomisk øvelse. Vi mener fra politisk side, at der er et kæmpe problem i forhold til den måde, som stat og kommunes økonomi spiller sammen på. Og det er både indenfor teatre, zoologiske parkanlæg, museer og orkestre. Vi vil ind og lave en større oprydning i alle de her historiske tilskud, så vi får en fordeling, som er mere lige imellem kommune og stat. Det har også noget med vores politiske ståsted at gøre. Vi tror, at man får det bedste produkt ved, at man får en form for tilknytning fra kommunen også. Hvis Sjælland og øernes kommuner mener, at det er vigtigt med et symfoniorkester, må de spytte 8 millioner kroner i.

Hvordan forestiller I jer, at Copenhagen Phil skal fortsætte som før?
Det skal deres ledelse finde ud af. Det skal jeg som politiker ikke blande mig i. Men de skal ud og hente nogle penge, det er der ingen tvivl om. Omvendt vil jeg bare sige; hvis kommunerne ikke kan finde penge til dem, har de ikke leveret et produkt, som er godt nok. Så har de leveret et produkt, som kommunerne godt kan undvære.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke bliver flere penge til kulturlivet. Og derfor skal vi finde ud af at omprioritere de midler, der ligger lige nu. Hvis vi vil lave noget andet, så skal vi omprioritere indenfor den kasse, der er nu. Og det er så det, vi gør. På den måde er kulturinstitutionerne i konkurrence med hinanden.

Det er nærliggende at spørge om, om I fokuserer for meget på, at Copenhagen Phil er et hovedstadsorkester. Er det navnet, der ødelægger det for dem?
Det er klart, at i den linje, DF lagde, har der været en del fokus på det. Men jeg har hele tiden betragtet orkestret som hele Sjællands symfoniorkester. Det, der er min anke – og det har ikke noget at gøre med, at de ikke kommer rundt, for det kan jeg godt se, at de gør – det er, at kommunerne ikke bidrager nok.

Hvis Sjællands kommuner mener, at det er vigtigt med et symfoniorkester, må de spytte 8 millioner kroner i

De næsten 8 millioner kroner fordeles mellem de fire andre landsdelsorkestre, som i forvejen er pålagt grønthøstbesparelserne. Kommer pengene til at gøre en forskel?
Det kommer an på, hvordan man har udmøntet den besparelse. Så vidt jeg ved, er der nogen, der frivilligt er gået ned i løn. Men det er op til ledelsen i hvert enkelt orkester. Jeg ved ikke, om det her bare vil lappe 2 procent-hullet. Det håber jeg ikke, men man kan frygte det. Men så er der en ledelsesmæssig opgave, som ikke bliver løftet.

Er det retfærdigt, man tager pengene fra ét orkester i stedet for at finde penge over finansloven?
Det kunne man have gjort, hvis der var nogen, der spyttede pengene ind. Og man kan ikke tale om retfærdighed her. Hvis du er musiker i Copenhagen Phil, synes du nok det er uretfærdigt. Står du som kulturborgmester i Odense eller Aalborg, synes du nok, det er retfærdigt. Det her er en politisk beslutning, og mit argument bunder i, at jeg synes, at kommunerne har et ansvar for, hvad det er for et kulturliv, de vil give til borgerne, og derfor har de også en forpligtelse i at spytte i.

Handler det om at straffe de her kommuner?
Nej, det gør det ikke, og her vil jeg gerne tale om retfærdighed. Jeg synes, at det er mere retfærdigt, at alle kommuner bidrager.

Hvad er din holdning til at udskille DR’s ensembler og kor?
Det, synes jeg, er en rigtig god ide. Jeg hører til dem, der mener, at DR skal være meget mindre og have rigtig meget fokus på det, som er kerne public service. Og jeg synes ikke, at det at drive et koncerthus nødvendigvis behøves at være kerne public service. Jeg tror desuden, at en privat aktør kan drive det lige så godt som DR.

Mange i musiklivet priser DR’s rolle som formidler af kultur. Lover du, at det ikke går ud over kulturlivet?
Jeg tror ikke, at en udflytning vil gøre det, men jeg lover ikke noget som helst overhovedet. Men jeg kan ikke se, hvorfor en privat aktør ikke kan drive det lige så godt. Vi har mange kulturinstitutioner, der bliver drevet fint af det private erhvervsliv.

Der er tale om hus med en gæld på 2 milliarder kroner. Bliver det ikke svært at afsætte et hus med så stor en gæld?
Det skal vi først have lavet en analyse af, hvis der er flertal bag. Det kan godt være, det bliver svært, men der skal Finansministeriet ind og lave nogle beregninger på, hvad der er realistisk. Og det gør vi ikke, før vi er længere i processen. Der er knap to år indtil næste medieforlig udløber, og det er som led i det.

Men I har lagt forslaget ud nu, og det giver stor usikkerhed hos de mange implicerede musikere.
Nu siger du stor usikkerhed. Der er jo ikke nogen, der siger, at de ikke skal spille videre, hvis det bliver en privat aktør.

Nej, men hvad ville argumentet være for, at Koncerthuset ikke vælger Berliner Philharmonikerne i stedet?
Hvis kvaliteten er så høj hos dem, de har, kan jeg ikke se, hvorfor de skulle gøre det. Hvis dem, de har nu, leverer et rigtig godt produkt til en rigtig god pris, så går man ikke ud og hyrer andre. Men det er klart, at hvis det er dårlige musikere, der er for dyre, så kommer de i konkurrence. Men der er jeg jo liberal, så det, synes jeg, er helt rimeligt. Sådan er det alle andre steder i branchen.

Symfoniorkestret kan også vælge at leje sig ind et andet sted. Hvad skal det flotte og dyre koncerthus så bruges til?
Det må den private ejer så finde ud af. Sådan er det, når man sælger noget ud privat. Så laver man en businesscase. Enten bliver det en rentabel forretning, eller også bliver det ikke, og det er også medbestemmende til prisen på det. Men jeg tror ikke, man får problemer med at leje koncertsalen ud. Det er jo et fantastisk sted, og jeg tror, at der bliver rigtig stor efterspørgsel på det.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke bliver flere penge til kulturlivet

Nu hedder det Koncerthuset. Men vil det koncerterne for eksempel blive udkonkurreret af boksekampe?
Så langt er vi ikke i processen, at vi har sat et udbud sammen. Det afhænger også af, hvordan man sætter sådan noget til salg. Oprindeligt er tanken, at det skal være et musiksted, og tanken er også, at symfoniorkestret skal blive ved med at holde til der, men nu kaster du selv bolden op. Hvem siger, at symfoniorkestret vil det? Det kan vi ikke tvinge dem til. Så på den måde er der rigtig mange ukendte faktorer, fordi vi er så tidligt i forløbet.

Jeg formoder, at Venstre skal indgå i forhandlinger. Hvad er jeres ønskescenarier?
Det afhænger af de analyser, vi får lavet. Men, som jeg har sagt, er mit udgangspunkt, at jeg er meget positiv overfor, at DR bliver mere fokuserede omkring det, som jeg ser som deres kerneopgave. Nemlig at levere nyheder, dybdegående dokumentarer, dansk drama med dansk kvalitetsindhold, som ikke kan leveres af kommercielle aktører.

I ønsker at styrke provinsen på Fyn og i Jylland, men samtidig skal musikken ikke længere nå ud til de 2,1 millioner danskere, som DR’s orkestre og pigekor gjorde i 2016, hvis de udskilles fra DR. Hvordan hænger det sammen?
Jeg kan ikke se, hvorfor det kun skal være DR’s orkestre, der skal sendes og nå ud til så mange. Hvorfor skal det ikke være de fem landsdelsorkestre? Hvorfor skal det kun være DR’s egne orkestre, der skal nå ud til danskerne? Vi bidrager med rigtig mange penge til fem landsdelsorkestre; hvorfor skal de ikke nå ud til danskerne gennem radio og tv? Det vil jeg meget hellere arbejde for.

Hvorfor skal det kun være DR’s egne orkestre, der skal nå ud til danskerne?

Går I specifikt efter DR, og så bliver ensembler og kor et led i den plan?
Når du siger ’går efter’ synes jeg, at det virker negativt ladet. Det her handler om, hvad man definerer som en public service-opgave. Og der kan man sige, at DR selv har bredt deres virksomhed. I gamle dage havde de én tv kanal og én radiokanal. I dag har man otte radiokanaler og seks tv kanaler. Man har også dr.dk, der er den nye form for avis. Lige pludselig har de også et cirkus. Hvornår stopper det? Hvad skal DR ikke have? Vil det være okay, hvis de åbner en zoologisk have eller får et teater?

De er blevet for stor en aktør?
Ja, de er. Men mest vigtigst er det, at de er blevet en aktør, der ikke fokuserer på det, de skal, efter min mening. Jeg synes, at de skal have fokus på at levere journalistisk indhold, som ingen andre kan levere.

Men der er jo lavet et koncerthus af samme årsag. Man ville vel ikke bygge et koncerthus til så mange penge, hvis de ikke også skal fokusere på musik?
Men det syntes den kulturminister så, der stod i spidsen for det dengang. Sådan er det i et politisk landskab. Der er skiftende regeringer og ministre, og vi synes ikke, at det er en del af DR’s kerneforretning.

Så det spiller slet ikke ind for jer, at det er så populært et sted?
Det tror jeg stadig, det kan blive ved med at være. Jeg tror ikke, at det bliver et dårlige produkt af at være et privat produkt. Tværtimod synes jeg godt, at man kan argumentere for, at der kunne komme nogen og spytte endnu flere penge i og lave endnu flere satsninger og drive det på kommercielle vilkår, men stadig have et produkt, der er tilsvarende kvalitet eller måske endda endnu bedre.

Så hvis udflytningen sker, mister flere danskere uden for København ikke en masse indhold i deres kulturliv?
Det tror jeg absolut ikke. Det kan jeg ikke se, hvorfor de skulle.

 

Skrevet af Petrine Jørgensen og Anine Fuglesang · Foto Steen Brogaard