Anine Fuglesang

I audiens hos Hollywoods hornhelt

Anine Fuglesang
I audiens hos Hollywoods hornhelt

Da filmen Jurassic Park var på biografplakaterne i 1993, tog den dengang 18-årige Lasse Mauritzen alene i Palads-biografen for at se Steven Spielbergs nyskabende mesterværk. Men det var ikke de computeranimerede dinosaurer eller andre tekniske landvindinger, der slog benene væk under den unge hornist. Det gjorde til gengæld filmens soundtrack, og helt specifikt de sekvenser, hvor hornet spillede solo.
- Da filmen startede, tænkte jeg: Det er fantastisk, det her. Jeg så den om formiddagen og var nødt til at gå ind og se den igen samme dag. Det siger lidt om, hvor nørdet det var, og beviser meget godt, at James Thatcher var min superstjerne, lyder det fra Lasse Mauritzen om sin musikalske helt, den amerikanske hornist James Thatcher.
At han 24 år senere skulle besøge og få eksklusiv masterclass-undervisning af Thatcher i idolets eget hjem, ville i 1993 nok have været lige så utopisk for den store teenager, som den forestilling Spielberg foldede ud på det store lærred med undslupne dinosaurer i en forlystelsespark.

Ny læring og friske inputs

Lasse Mauritzen er 1. solohornist i DR SymfoniOrkestret. Idéen til at opsøge James Thatcher i hjembyen Los Angeles opstod, da DR-symfonikerne skulle på turné i Californien i foråret 2017.
- Det har altid været en drøm for mig at møde James Thatcher. Han er en af mine første og største idoler, og da jeg fik at vide, at vi skulle til LA, var den første tanke, at jeg ville besøge ham, fortæller Lasse Mauritzen, som ikke havde svært ved at få kollegerne i horngruppen med på den idé.
Vi mødes i horngruppens lokale bag scenen i DR’s Koncerthus, hvor også 3. hornist Dominika Piwkowska er dukket op. Orkesterets unge 2. hornist, svenske Oskar Lejonclou, har taget turen fra sin bopæl i Malmö og støder til kort inde i interviewet. De tre hornister er samlet for at fortælle mere om det inspirerende møde med James Thatcher og sætte ord på, hvorfor det generelt er vigtigt at få ny læring og friske inputs, selvom man sidder som etableret musiker i et af landets bedste orkestre.

Vi fornemmede en utrolig forandring på meget kort tid. Thatcher kunne lynhurtigt høre, hvad der skulle gøres bedre. Vi skulle ikke rode lang tid med en akkord eller klanglige ting.
- Lasse Mauritzen

Mødet med Thatcher

- Før jeg vidste, at jeg skulle være hornist, lyttede jeg til nogle af de ting, Thatcher medvirkede på, og det var med til at inspirere mig, fortæller Lasse Mauritzen, som ikke er i tvivl om, at James Thatcher indirekte er verdens mest kendte hornist.
Han har medvirket på soundtracks til mere end 3000 film, og den meget lange liste tæller gigantiske Hollywood-succeser som Schindler's List, JFK, Alene Hjemme, Danser med ulve, Forrest Gump, Titanic og mange, mange flere. På den måde har Thatcher nået et publikum, som selv de mest anerkendte kolleger i berømmede orkestre rundt om i verden aldrig kommer i nærheden af. Bange for at blive afvist, hvis han kontaktede den amerikanske super-hornist direkte, skrev Lasse Mauritzen derfor først til sin gamle lærer i London, Hugh Seenan, som er ven med Thatcher, og på den måde kom aftalen i stand. Herfra kunne Lasse Mauritzen tage kommunikationen direkte med Thatcher, som heldigvis havde tid til at mødes med den danske horngruppe i forbindelse med DR SymfoniOrkestrets turné.
Lørdag d. 1. april lagde Lasse Mauritzen, Oskar Lejonclou, Dominika Piwkowska og den til lejligheden indkaldte Einar Öhman vejen forbi Thatchers store hus i bjergene omkring LA. En dag Lasse Mauritzen formentlig aldrig glemmer:
- Jeg var mere nervøs for at møde Thatcher, end når jeg skal spille en stor Mahler-symfoni. Man skulle helst ikke kvaje sig alt for meget. Her tænker jeg ikke på det musikalske, men mere noget i retning af at smadre en vase, griner Lasse.
Dagen efter skulle DR SymfoniOrkestret spille koncert i San Francisco, og det var et parti fra denne koncert, som blev fremført i Thatchers kæmpestore musik-anneks.
- Det var godt, vi gjorde det, for han havde nogle rigtig gode tips – både teknisk og musikalsk. Der er som regel en bestemt måde, man spiller den på, men Thatcher havde nogle andre tanker om det. Det blev vældigt sjovt at spille det, husker Oskar Lejonclou, og Dominika Piwkowska supplerer:
- Dagen efter kunne de andre i orkesteret mærke, at vi havde været til masterclass. Vi havde fået inspiration og folk sagde, at man virkelig kunne høre forskel. På den gode måde.
Mødet med James Thatcher var meget frugtbart for de tre hornister, som er enige om, at den amerikanske kollega er en dygtig og engageret underviser og oveni hatten en behagelig person. Sessionen varede i tre timer, og der blev nørdet igennem både musikalsk og på anekdote-siden.
- James hørte på os som hornist og ikke som dirigent. Han kunne høre direkte ind i detaljen af, hvad vi spillede, fortæller Lasse Mauritzen, som ikke kan lade være med at afsløre, at Thatcher udtrykte stor begejstring, ikke mindst for 22-årige Oskar Lejonclou.
- Vi havde vel ikke spillet meget mere end en time, før han sagde, at han gerne ville beholde Oskar derovre. Det er et af de fineste komplimenter, jeg nogensinde har hørt. Så begejstret var han for Oskars spil, erindrer Lasse Mauritzen.
- Men heldigvis tog Oskar med os hjem, tilføjer Dominika Piwkowska med et glimt i øjet.

Jeg følte mig enormt inspireret af mødet med Thatcher, og vi fik så meget god energi af det. Vi kunne mærke forandringen både individuelt og som samlet enhed. Vi har fået en bedre intern forståelse for, hvad de andre spiller, og hvilken rolle de har.
- Dominika Piwkowska

I bedre balance

Horngruppens ønske og forventning om at få fyldt noget i den musikalske rygsæk blev indfriet til fulde.
- Vi fornemmede en utrolig forandring på meget kort tid. Thatcher kunne lynhurtigt høre, hvad der skulle gøres bedre. Vi skulle ikke rode lang tid med en akkord eller klanglige ting. Han kunne høre det med det samme, siger Lasse Mauritzen.
Og for horngruppen er dét indbegrebet af en god underviser: at kunne høre, hvad der er galt og umiddelbart komme med en løsning. Evnen til hurtigt at lokalisere og løse en musikalsk udfordring er Lasse Mauritzen overbevist om, at James Thatcher mestrer til perfektion, fordi han så ofte har indspillet svære passager til soundtracks. Ofte uden forberedelse og nærmest inden blækket på nodepapiret var tørt.
Efter det lærerige møde med James Thatcher føltes koncerten dagen efter nærmest som ”a walk in the park” for Dominika, Oskar og Lasse, og der var stor ros fra kollegerne i orkesteret. Faktisk havde at de tre hornister aldrig lydt bedre end til koncerten i San Fransisco.
- Jeg følte mig enormt inspireret af mødet med Thatcher, og vi fik så meget god energi af det. Vi kunne mærke forandringen både individuelt og som samlet enhed. Vi har fået en bedre intern forståelse for, hvad de andre spiller, og hvilken rolle de har, siger Dominika Piwkowska.
De tre musikere er enige om, at det giver selvtillid og et spillemæssigt boost at få kompetent vejledning af en kapacitet som James Thatcher
- Vi oplevede, at balancen var blevet meget bedre, og der var kommet en ny slags enighed. Vi var ikke forskellige stemmer – vi spillede sammen. Det føltes meget afslappet, og så kommer de tekniske detaljer næsten af sig selv, forklarer Oskar Lejonclou.

Nørdet og eksklusivt

Men hvorfor er det vigtigt at opsøge gode lærere og møde idolerne i virkeligheden?
- Det er inspirationen. Det er vigtigt hele tiden at søge udvikling; også selvom man har spillet i orkester i mange år, siger Lasse Mauritzen.
- Man er aldrig færdig med at blive bedre, tilføjer Dominika Piwkowska, og Oskar Lejonclou uddyber:
- Det bliver ekstra nørdet og eksklusivt, når man møder en mand som James Thatcher, der har indspillet så utroligt meget og har opnået legende-status. Det er helt klart en målsætning for mig at opsøge den slags legender fremover.
I horngruppen er der stor enighed om, at man ikke skal holde sig tilbage for at opsøge superheltene direkte. Også selvom der for eksempel er tale om den allerstørste og mest anerkendte horn-superstjerne fra Hollywood. Som regel findes der én i netværket, der på en eller anden måde kan åbne en indgang, når den første dialog skal tages. Og den konkrete oplevelse fra LA kan Oskar, Dominika og Lasse drage nytte af, også i det daglige arbejde i DR SymfoniOrkestret.
- Det er meget underbevidst. Vi har oplevelsen med os i baghovedet, og det har generelt givet os noget positivt, mener Oskar Lejonclou.
Som undervisere kan DR-hornisterne også hente inspiration fra mødet med Thatcher.
- Den entusiasme Thatcher havde, skal man selv huske, når man underviser. Uanset om det er amatører eller professionelle, man har med at gøre, siger Lasse Mauritzen.
Efter det intense møde med Thatcher måtte horngruppen lave et kort pit-stop på en café blot 200 meter nede ad gaden for lige at sunde sig ovenpå den overvældende oplevelse. Med et musikalsk selvtillidsboost i rygsækken og en kontakt rigere rejste de tre hornister hjem med en overbevisning om, at der er lagt i kakkelovnen til flere inspirerende møder musikalske legender og superhelte.

 

Af Mads Mazanti · Foto Mads Mazanti


Lasse Mauritzen

  • 41 år og fra København.
  • Solohornist.
  • Privatuddannet.
  • Ansat i DR Symfoniorkestret siden 2006.
  • Tidligere ansat i Det Kgl. Kapel 1997-2006.

 

Dominika Piwkowska

  • 32 år og fra Warszawa, Polen.
  • 3. hornist
  • Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
  • Ansat i DR Symfoniorkestret siden 2010.

 

Oskar Lejonclou

  • 22 år og fra Linköping, Sverige. Bor i Malmö.
  • 2. hornist
  • Har studeret på Musikhögskolan i Malmö. Skal tage bachelor-eksamen til efteråret.
  • Ansat i DR Symfoniorkestret siden marts 2017 i en et-årig prøveperiode.