Anine Fuglesang

Duo + 1

Anine Fuglesang
Duo + 1

Medlemsreportage

Hvedeøl uden alkohol, babymos og ammestue backstage. Meget har ændret sig for Johan Ask Pape og Camilla Lily Pape, der tilsammen danner duoen Eugenia. De har netop været på Danmarkstour med deres EP ”Vildt+Sødt”, men de er ikke længere bare de to. Med sig på touren havde de deres lille datter.

Cam_Backstage - foto-Camilla Lily Pape (EGET) kopi.jpg

Tillykke med babyen, men helt ærligt: Ødelægger det ikke jeres musikkarriere?
Johan: Nej, det tror jeg faktisk ikke. Selvfølgelig bliver praktikken lidt mere bøvlet, men der kan være ret meget gear under sådan en barnevogn.
Camilla: Faktisk er det virkelig gået fremad, siden vi fik Andrea. Vi har netop udgivet vores debut-EP på vinyl og været på en minitour i Danmarks største byer.
Johan: Hun reagerer også godt på vores musik. Vi har spillet knap 30 koncerter, mens Camilla var gravid, så hun har altid været ret rolig, når vi øver. 

Jo, men ærlig talt. I slæber hende rundt på landets spillesteder om natten! Er det ansvarligt?
Camilla: Altså, det er jo kun under lydprøven og selve koncerten, hvor hun er med sin barnepasser, og hvis hun savner os, så kommer de ud til scenen. Og hun har høreværn på; selvfølgelig! Og så er det jo også en slags ansvarlighed, at man sørger for selv at være i balance; både at få spist og sovet lidt selvom man har et lille barn, men også at gøre nogle ting, der giver én energi. Jeg synes, det har været en kæmpe lettelse for mig at skulle ud og spille koncerter. Jeg har brug for at være i kontakt med den side af mig selv, også selvom jeg er blevet mor. Og så giver det mig et lille vindue ud mod verden, som nogle gange kan føles meget fjern set indefra sådan en barselsboble, som man lander ned i.
Johan: Før Danmark var et institutionsland, og man havde gode barselsforhold, var det faktisk meget normalt, at børn bare var med deres forældre. Vi tror på, at børn har godt af at mærke, at deres ophav brænder for noget, og at børnene gerne må være med i den verden på nogle præmisser, som samtidig opfylder deres behov. Musikfremførelse forstås jo heldigvis ret umiddelbart for børn, til forskel fra at sidde på et kontor dagen lang.

Bliver man ikke ret ufokuseret på scenen af at have en baby ude bagved, eller når man optræder med sådan en stor mave?
Camilla: Alle koncerterne, vi spillede, mens jeg var gravid, føltes ret intense. Måske fordi det fysisk var hårdere at spille, og at jeg mod slutningen var ret svimmel og nogle gange ved at besvime. Det betød, at jeg var nødt til at være tilstede på en ret vild måde, og generelt synes jeg, der er sket noget på det område. Mange seje musikere har gjort det lidt cool at være gravid efterhånden. Jeg kan huske, at jeg så Jenny Wilson på Roskilde 2006. Hun dansede virkelig meget, selvom hun var højgravid, og jeg tænkte, det var det sejeste, altså! For nylig har Rezwan fra seje Rest in Beats jo også været virkelig cool på en scene med en stor mave. Og så er det at være forælder jo ikke så specielt – er det gået op for mig. En forælder, der ikke lige står med sit barn, ligner jo faktisk bare et almindeligt menneske…! 

Hmm. Hvad med musikbranchen? Hvis jeg var pladeselskabsboss, ville jeg løbe skrigende væk fra en duo med baby. Tror I virkelig, at nogen vil signe jer?
Johan: Altså, vi er jo allerede signet på det københavnske label Møs Møs, hvor én af bosserne faktisk selv har en lille baby - og i øvrigt samtidig spiller i to rockbands.
Camilla: Og vi har faktisk haft Andrea med til flere møder med musikbranchen.

Ok, hvad står der så på jeres rider? Babymos og mælkeerstatning?
Camilla: Haha! Gin & tonics og chips – og ikke det dér rodfrugte-chips-noget. Johan: Altså, under graviditeten skrev vi Nordic Hvede på. Det er 0,5 procent, og de smager pissegodt.

Musikere på alkoholfrie øl. Skal vi regne med, at jeres musik fremover vil være børnemusik?
Johan: Jeg har altid syntes, at termen ’børnemusik’ er superfjollet. Musik er musik. Så kan nogen lide noget og andre noget andet. Nogle af de første artister, jeg hørte, var Annie Lennox og Pink Floyd.
Camilla: Jeg er enig. Men Anne Linnet lavede da en ret fin børneplade i 80'erne. ”Go' morgen søndag”, tror jeg, den hedder.

80'erne, okay. I må være lidt oppe i årene efterhånden, hva’. Er det ikke snart på tide at få et rigtigt job?
Camilla: Har prøvet, det gik dåååårligt. Vi er håbløse.
Johan: Ja, jeg har også prøvet, men vi er ikke så gode til faste arbejdstider.

Hvordan vil I blive ved med at være moderne som band?
Johan: Altså, vi er måske i virkeligheden mere fascinerede af de mere tidsløse artister end de tidstypiske. Brian Batz (producer) fik dog sneget lidt sidechain med på titelnummeret ”Vildt+Sødt”Det fik han lært os, men ærlig talt, tror jeg også, man bruger den effekt om 100 år. Lidt ligesom glødepæren, ik'?
Camilla: Vi vil gerne kombinere det organiske og håndspillede med elektroniske elementer, og der er da en del synths på plade, både nye og gamle modeller.
Johan: Ja, og vi tror da ærligt talt på, at det er maskiner, man også vil bruge i 2090.

2090? Der må jeres stakkels baby være helt alene og forladt, når I er taget herfra. Synes I selv, det er en fed verden, I sender videre til kommende generation?
Johan: Ærlig talt, nej. Det går tilbage på mange fronter; politisk populisme, dårligere vilkår for middelklassen, working poors i mange europæiske lande – bare for at tage pulsen på Vesten. Men samtidig er der jo også en strømning af mennesker, som sætter fokus på mere empati og bæredygtighed i den her verden. Det fylder bare ikke nok endnu.
Camilla: Vi håber bare på, at vi gennem vores musik kan gøre et eller andet. Er det naivt? Det er i hvert fald et håb.

Dream on! Men i det mindste har I da lidt selvindsigt. Men hvad med dem, som tager til rockkoncert for at drikke bajere og få blæst ørerne ud og altså ikke for at se på store maver eller høre politiske paroler?
Camilla: Altså vi drikker ikke alkoholfrie øl mere, hvis det er det, du tænker?
Johan: Og du har ret. Musik skal fungere på egne præmisser. Men det er alligevel min overbevisning, at musik kan gøre noget ved os - røre os - og gøre en forskel for de, som lytter til det. Om det så er bevidst, underbevidst eller rent kropsligt. Så må du gerne kalde mig naiv.
Camilla: Der bliver ikke lyttet så koncentreret mere måske. Og folk - os selv inklusiv – skifter konstant numre på Spotify efter 10-15 sekunder. Der er brug for musik, som tager lytteren seriøst og skaber et rum, så man kan se sig selv spejlet og føle sig inkluderet, både i samfundet og universet som sådan. 
Johan: Og det er vi i fuld gang med - og netop dette vil vi faktisk meget gerne give videre til resten af verden, men ja, allervigtigst til vores datter. 

Ja, I snakker godt nok meget om den baby. Kan I overhovedet lave interviews længere, uden det handler om jeres lille bebs?
Camilla: Altså, du er faktisk den eneste, som synes, vores baby er mere spændende end vores musik. Men tak, fordi du spørger!


Af Edie Sorring · Foto Emil Vinther

 


FAKTA

Eugenia

  • Består af Camilla Lily Pape (Vox/Keys) og Johan Ask Pape (Vox/Bas) samt flere musikere live. Har baggrund som henholdsvis filmskaber og digter.
  • Spiller cinematisk pop med dansksprogede tekster.
  • Er aktuelle med EP’en ”Vildt+Sødt”, som udkom april på vinyl og digitalt gennem det københavnske label Møs Møs. EP’en er produceret af Brian Batz (Sleep Party People).
  • Singlen ”Byen” fra ”Vildt+Sødt” gik direkte #1 på P3’s Elektriske Barometer.