Anine Fuglesang

Tilgivelsen er indbygget i dansemusik

Anine Fuglesang
Tilgivelsen er indbygget i dansemusik

Den travle musiker Henrik Goldschmidt har skabt lydsiden til den urbane danseforestilling PLAYGROUND i Dansekapellet. Men hvad får den klassisk uddannede oboist til at lave groovy beats til unge hiphop’ere? Og hvordan er det lige, at denne form for dansemusik kan åbne nye, kreative døre for nogle af landets dygtigste musikere?

Når man synger og spiller sammen, opstår små øjeblikke af helbredelse og samhørighed.
— Henrik Goldschmidt

Der er ild i ham. Han brænder virkelig for sin sag, musiker og iværksætter Henrik Goldschmidt, som han sidder der i Dansekapellets runde gård på toppen af Bispebjerg og fortæller om sine mange projekter. Han er manden bag Middle East Peace Orchestra – et orkester, hvor palæstinensere og israelere spiller sammen og knytter bånd gennem musikken. Han er manden bag Goldschmidts Musikakademi – en privat musikskole i Nordvest, der tilbyder gratis musikundervisning til børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at få undervisning i musik. Han er medlem af Den Danske Blæseroktet, og nåh ja, så er Henrik Goldschmidt solo-oboist i Det Kongelige Kapel.

- Jeg er en legende og søgende musiker, der synes, det er rigtig sjovt at være med i mange sammenhænge. Og jeg har den meget stærke livsopfattelse, at musik kan helbrede, forklarer Henrik Goldschmidt, som er opvokset i en jødisk flygtningefamilie på flugt fra nazisterne. Han fandt allerede som barn ud af, at musik har en helende effekt, og at traumatiske oplevelser kan afhjælpes gennem musik.

- Når man synger og spiller sammen, opstår små øjeblikke af helbredelse og samhørighed. Det er den kraft, jeg forsøger at bruge i mine projekter, siger multimusikeren, der trods sin jødiske baggrund har spillet med palæstinensiske børn på Vestbredden for at vise, at der findes andre måder at være sammen på.

- Jeg var en repræsentant fra Israel, der ikke kom med magt, men med musik. Det er meget vigtigt for mig at vise børn, at der findes det alternativ. Også på Nørrebro, hvor jeg arbejder. I stedet for bandekrig og biltyveri kan man få et stort kick ved at spille sammen, forklarer Henrik Goldschmidt, og fortsætter:

- Vi er som læger uden grænser; vi er bare musikere uden grænser. Vi går derind, hvor der er et behov.

playground (4 of 38) kopi.jpg

En vidunderlig legeplads

Det er spændende at tale med Henrik Goldschmidt. Han er helt åbenlyst en mand med noget på hjerte, og hans energi og mission er smittende. Men faktisk skulle snakken her i Københavns urbane dansecentrum Dansekapellet handle om den igangværende SUbURBAN DANCE FESTIVAL, og helt specifikt forestillingen PLAYGROUND, der er et samarbejde mellem Dansekapellet, Det Kongelige Teater og foreningen Dans i Nordvest. Ifølge festivalens program er PLAYGROUND ”en hyldest til legepladsen, til den frie leg og alt det, vi lærer, når vi ikke ved, vi gør det.” I forestillingen optræder professionelle urbandansere sammen med talentfulde børn og unge fra foreningen Dans i Nordvest. Og musikken er skabt af Henrik Goldschmidt og hans kollega fra Det Kongelige Kapel, slagtøjsspilleren Mathias Friis-Hansen. Henrik Goldschmidt har de seneste fire år arbejdet sammen med Dansekapellet om forskellige projekter, der har inddraget unge og gamle, amatører og professionelle og dans og musik fra mange forskellige genrer. Det er blevet til en række forestillinger, der blandt andet har spillet på Det Kongelige Teater og i Dansekapellet. I tilblivelsen af PLAYGROUND har det handlet om at skabe en masse groovy musik i samarbejde med forestillingens russiske koreograf Anastasija Olescuka. Til selve fremførelsen har Henrik Goldschmidt og Mathias Friis-Hansen fået stillet musikere til rådighed fra Det Kongelige Teater, som på grund af repertoiret i indeværende sæson ikke har været fuldt udnyttet på teateret.

- Vi tager det, der – om jeg så må sige – er til overs. Det lyder vildt, men det er fantastiske musikere, og i år har det givet os en besætning, der er helt unik: Slagtøj, harpe, tuba, kontrafagot og mig på diverse blæseinstrumenter og alt muligt andet. Ud af den instrumentkombination skaber vi musik til hiphop, house og dans, og vi sidder alle sammen og har en fest. Alle nyder frikvarteret fra den klassiske musik, beretter Henrik Goldschmidt, der netop er kommet ud fra en energifyldt øve-session med musikere og dansere i Dansekapellets smukke kuppelsal.

Musikken skæres til undervejs i processen og skræddersys til dansen både i forhold til stemning, tempo og længde.

- Det er en vidunderlig legeplads. Der er hele vejen igennem interaktion mellem musikere og dansere og hele tiden gensidig inspiration, fortæller Henrik Goldschmidt.

playground (12 of 38) kopi.jpg

Tag livtag med angsten

Henrik Goldschmidt er klassisk uddannet på konservatoriet, og som 16-årig fik han at vide af sin lærer, at det nærmest var forbudt at spille andre instrumenter end obo.

- Så jeg troede i mange år, at det var farligt og ville ødelægge min klassiske teknik. Det var først meget senere, at jeg fandt ud af det modsatte: Når jeg spiller klarinet og leger med alle mulige andre blæseinstrumenter, bliver jeg bedre til at spille obo. Man kan blive en bedre musiker af at prøve mange forskellige genrer, siger Henrik Goldschmidt, der nyder at se sine klassiske kolleger i nye musikalske rammer, selvom det godt kan tage lidt tid at lokke dem ud af busken.

- Men når de efterhånden tør stå som Bambi på isen, finder de ud af, at det er rigtig sjovt at improvisere, og så går de op i det med liv og sjæl. Jeg skriver selvfølgelig noder ned, men der går ikke lang tid, før de begynder at lege med. Jeg tror, det er en befrielse for mange klassiske musikere at hoppe ind i et univers, hvor der ikke findes fejl.

I PLAYGROUND skabes forestillingen blandt andet sammen med et hold af helt unge hiphop-dansere. Det kræver stor, gensidig opmærksomhed, når de rette tempi og udtryk skal findes.

- Alle musikere burde spille noget mere dansemusik, for der skal lægges et groove, der kan danses til, fortæller Henrik Goldschmidt.

Han peger på, at det er vigtigt at kunne frigive sin fantasi for at kommentere musikalsk på dansernes bevægelser i øjeblikket.

- I klassisk musik gengives de noder, en komponist har skrevet. Præcist, akkurat og med respekt. Nogle gange arbejdes der med detaljer, der er næsten absurde i deres nørderi. I PLAYGROUND skyder vi fra hoften. Det kan ikke gå galt, og det er fedt at være musiker på den måde, fortæller en begejstret Henrik Goldschmidt, der mange gange har oplevet angsten for at fejle i den klassiske verden. En angst, han opfordrer sine kolleger til at tage livtag med.

- Jeg har oplevet musikere, der måtte tage beta-blokkere eller drikke sig halvsnalrede for at gå ind på scenen. Den angst har jeg fået skrællet af mig selv, siger Henrik Goldschmidt, der ofte selv har oplevet nervøsiteten, når han skulle spille store forestillinger, simpelthen fordi han var bange for at spille forkert.

- Jeg er aldrig nervøs i de her sammenhænge. Der går jeg ind med al nydelse. Hvis du er rolig inde i dig selv, kan du også meget bedre give. Du har meget større overskud, når du ikke hele tiden skal evaluere din egen præstation. I danseforestillingens musik er tilgivelsen indbygget, der findes ikke nogen fejl. Jeg kunne godt unde mine klassiske kolleger, at de lagde al angst på hylden. Væk med noderne – frem med øret. Og først og fremmest: Frem med kontakten,” slutter Henrik Goldschmidt, mens kirkeklokkerne fra Grundtvigs Kirke blander sig med forårets fuglekor fra Bispebjerg Kirkegård.

Af Mads Mazanti · Pressefoto


 

FAKTA

PLAYGROUND

En community dance-forestilling af koreograf Anastasija Olescuka, lavet i et samarbejde mellem Dansekapellet, Det kongelige Teater og foreningen Dans i Nordvest.

Komponister:
Henrik Goldsmidt og Mathias Friis-Hansen

Musikere:
Angelika Wagner – harpe
Lars Holmgaard – tuba
Klaus Frederiksen – kontrafagot