Anine Fuglesang

Fra ansat til egen chef

Anine Fuglesang
Fra ansat til egen chef

Emilie Skovgaard begyndte allerede tidligt at klæde sig på til en karriere som manager i musikbranchen. Hun fandt sin egen måde at gøre tingene på; en erfaring hun i dag giver videre til sine artister.

- Jeg troede ikke, det var muligt at arbejde i musikbranchen, det virkede på mange måder uopnåeligt, lyder det fra Emilie Skovgaard, der alligevel startede sin karriere med at trodse de forestillinger, mange har til musikbranchen. Hun begyndte som frivillig på et spillested i Odense, hvor hun kommer fra, og lærte her en del om strukturerne i musikbranchen. Det gav hende kun mere lyst til at dykke ned i miljøet og engagere sig og startede herefter med at arbejde på en festival.

- Herefter kom jeg med i et musikkompagni, som hedder Wonderwy Music, hvor jeg begyndte at booke koncerter, komme i kontakt med artister og blev herigennem booker for artisten Ida Kudo, fortæller Ida Kudo.
- Jeg lærte en masse af at gøre tingene selv. Man kunne let gøre det, man havde lyst til og starte de projekter, man ville. Så jeg fik både prøvet en masse fede ting af og begik de fejl, som man også skal lære af for at blive dygtig. Her igennem fandt jeg ud af, at der var nogle ting, som jeg virkelig gerne ville gøre anderledes, fortæller Emilie Skovgaard og fortsætter:

- Derfor var der for mig ikke andet at gøre end at starte min egen virksomhed, hvor jeg begyndte at booke for et band, der hedder Motorique. Derefter begyndte jeg at booke for bandet Girls Night Out og var i kontakt med Boundaries, som jeg nu laver management for. I den periode sugede jeg bare til mig af viden og ny erfaring. Man lærer hurtigt, hvis man har interesse i tingene.
Udover at lære fra andre og observere forskellige metoder, har Emilie Skovgaard læst på Roskilde Universitet, som har givet hende et større perspektiv og nogle arbejdsmetoder, som har hjulpet hende i hendes karriere i musikbranchen, fortæller hun.

- Her fik jeg noget mere akademisk viden om, hvordan hele samfundet hænger sammen, og jeg er blevet bedre til at se ting fra en bestemt vinkel. Jeg har fået opbygget en helt anden arbejdsmentalitet, og derudover begyndte jeg at dykke ned i virksomhedsstudier og det innovative miljø. Det faldt godt sammen med, at jeg startede min egen virksomhed.

Hvordan klæder du dine artister på til  en festival som SPOT?

Det handler først og fremmest om at finde ud af, hvorvidt det giver mening for et band at spille på SPOT. Giver det mening, så skal man sælge den på, hvorfor det giver mening, hvor de skal spille og så videre. Når jobbet er i hus, gælder det om for det enkelte band at finde ud af de næste skridt. Det handler om at kigge på det enkelte band og sætte sig et mål og derefter delmål. Det kan være, at man gerne vil ind på det tyske marked; så skal man have nogle personer derfra til at komme til sin showcasekoncert. Led efter de enkelte personer og målret kontakten til dem. Hvorfor er det lige præcis den person, som skal komme til koncerten? Hvorfor giver det mening for os, og hvorfor giver det mening for personen at komme? Det handler ikke bare om at have en masse ’nice’ branchepersoner til koncerterne, men om at have lige præcis de branchepersoner, som giver mening for bandet. Derfor sender man invitationer ud, hvor man arrangerer møder og fortæller, hvorfor koncerten giver mening for dem. Man er jo sælger.

Hvordan er det at tage kontakt til folk og være klædt ’af’?
Det er sindssygt grænseoverskridende, og jeg er meget nervøs, når jeg er derude. Jeg har mit eget navn, og der er ikke noget label at gemme sig bag. Så det er all in for mig, hver gang. Derudover handler et godt samarbejde også om, hvorvidt man kan lide hinanden på det personlige plan. Det er sindssygt angstprovokerende, men samtidig er det dét, som giver mig noget adrenalin og spænding.

Hvordan klæder du ellers dine artister på?
De bands, jeg arbejder med, er meget professionelle og dygtige, så det er ikke artister, jeg kunstnerisk nurser. De har selvtilliden i orden, hvilket er rart, så kan jeg sørge for at fokusere på det primære i mit job.
Er der nogen, som bliver nervøse, så prøver man selvfølgelig at tale med dem om noget andet og undgår at nævne, hvilke vigtige personer, der kommer. Man skal kunne være der for artisten, når det er nødvendigt.

Hvordan vil du klæde folk på, som også er på vej frem?
Det handler om ydmyghed. Folk kan hurtigt gennemskue, hvis folk vader frem og siger: Jeg kan det hele, og jeg behøver ikke nogens hjælp. Man skal forklare det til folk, som det er. Jeg har måske ikke styr på X, men er til gengæld god til Y. Læg kortene på bordet og være ydmyg. Sig: Jeg syntes i er interessante fordi…
Når man gerne vil i kontakt med folk, skal man ikke spilde deres tid. Man skal ikke bare kontakte dem, fordi de virker seje. Man skal have en helt klar strategi med det.
Når du arbejder med et band, er det også vigtigt, at du har en strategi fra start. Når du taler med folk, kan du fremlægge, hvad I har, og hvad I har brug for og deraf, hvorfor den tænkte person er relevant for bandet og omvendt. Så de ikke behøver spørge ind, men bare kan sige ja eller nej.

Af Daniel Engholt Carlsen · Foto Sophia Lydolph Juliane