Anine Fuglesang

”Med maskerne bliver vi et medie for kunsten”

Anine Fuglesang
”Med maskerne bliver vi et medie for kunsten”

For de fem vokalister i IKI er det vigtigt, at deres kunstneriske image og musikalske profil taler sammen. Iført skræddersyede masker tilstræber IKI at skabe et sanseligt og helstøbt univers, hvor påklædningen udvisker deres køn, anonymiserer individet og løfter musikkens hypnotiske univers.

Vi forsøger at skabe noget, der er unikt for os, og som er meget sanseligt. Ligesom musikken.
— IKI

Jeg genkender ikke den røde væg lige med det samme, jeg træder ind i stuen. Farven er ellers ikke til at tage fejl af. Det er den samme postkasserøde farve, som går igen på en række pressefotos af bandet IKI.

- Det er herinde i stuen, vi fik taget billederne. Og her i hallen, op ad den store, gamle trappe, filmede vi musikvideoen til nummeret ”Archaea”.

Jullie Hjetland byder indenfor i kollektivet Hvide Måge i Valbys Carlsbergkvarter, hvor hun bor sammen med sin kæreste.

- Ja, og det er i de her rum, vi tilbragte en hel weekend sammen med kunstneren Damselfrau, fortæller Anna Mose, sangerinde og musiker i IKI. Hun refererer til den norske kunstner Magnhild Kennedy med kunstnernavnet Damselfrau, der er kendt for sine mystiske masker. Jullie Hjetland havde i noget tid fulgt den London-bosiddende kunstner på Instagram, inden bandet inviterede hende til Danmark med ét mål for øje; at få hende til at lave skræddersyede masker, de kan have på som en del af det kunstneriske image, der skal understøtte deres musikalske univers.
 

Punk-spice og pigen med perleøreringe

IKI, der består af de fem vokalister Jullie Hjetland, Anna Mose, Kamilla Kovacs, Guro Tveitnes og Johanna Sulkunen, arbejder med stemmen som instrument og improvisation som værktøj. I marts udgav de deres tredje album ”Oracle”, der er produceret i samarbejde med den elektroniske musiker Mike Sheridan. ”Oracle” er ikke alene bandets tredje album; det markerer også en ny og mere elektronisk-baseret retning for IKI; en ny start, der også markeres med et nyt, visuelt udtryk.

I jagten på inspiration til at lave fem individuelle og personlige masker, fulgte Damselfrau de fem musikere over en weekend. Hvilke tanker og iagttagelser, der helt specifikt er syet ind i maskerne, ved hverken Jullie Hjetland eller Anna Mose. De ved til gengæld, at maskerne er baseret på personlighed, stil og fornemmelse. Med en vis ærefrygt og forsigtige bevægelser tager Jullie Hjetland de fem masker frem.

- Jeg tror godt, jeg kan gætte, hvilke tanker, der ligger bag din maske, lyder det fra Anna Mose.

- Må jeg høre?, svarer Jullie Hjetland.

- Maskerne har det til fælles, at de har noget feminint over sig. Der er perler, sten eller pailletter på, men samtidig er de ikke klassisk smukke. De har for eksempel overskæg og frynser, så der er også noget kantet, maskulint over dem. Men den, du har, Jullie, er meget rå, synes jeg. Den er meget clean, og i stedet for fine perler har du fået nitter på din. Det er jo meget dig.

- Ja, jeg er punk-spice, griner Jullie Hjetland.

- Du har en rå stil.

- Og det her er Annas maske.

Jullie Hjetland lægger sin egen maske i lilla nuancer tilbage i æsken og finder i stedet en maske i lyseblå og orange farver.

- Her er det virkelig farverne, hun har ramt. Den blå farve klæder dit røde hår og din hud. Og på Guros maske er der store, hvide perler, for det går hun altid med, og nu behøver hun ikke tage sine øreringe af, når vi skal på scenen, for nu passer de til masken. På den måde er det tydeligt, at Damselfrau har tænkt os ind i sit arbejde.

 
 Foto Kajsa Gullberg

Foto Kajsa Gullberg

Fri fra fordomme om kønnet

Når IKI går på scenen, er de bogstavelig talt klædt på til jobbet. Iført hvidt tøj, der fungerer som et lærred, og med masker, der anonymiserer deres ansigter, tilstræber de at være én sammensmeltet enhed; ”en fiskestime, der bevæger sig i samme retning”, som de beskriver det.

- Maskerne og det hvide tøj er med til at signalere, både for os selv og for publikum, at vi går ind i den samme verden. Meget mere end vi har gjort på vores tidligere plader. Vi er én organisme, og selvom vores musik er improviseret frem, og der er en enkelt fisk, der svømmer mod strømmen, så behøver vi ikke være bange for, hvad der kommer. Vi ved, at det bliver i det univers, vi nu har skabt, fortæller Anna Mose, der også tydeligt mærker en forskel bag scenen i det øjeblik, de fem kolleger og veninder tager deres masker på.

- Jeg får altid et vildt kick, når jeg tager min på. Vi står sammen og kigger os i spejlet, inden vi går på scenen, og vi ender altid med at stå og danse en stammedans. Det bliver tydeligt, at vi har en samhørighed; at vi kommer fra den samme stamme, og det er den største værdi for mig, fortæller Anna Mose og fortsætter:

- Jeg har også lagt mærke til, at der er noget befriende i at bære maskerne. Både før vi går på scenen, og mens vi optræder. Når jeg går på scenen med IKI, behøver jeg ikke være ’hende den lækre sangerinde’. Masken hjælper mig, så jeg bedre kan være et medie for kunsten i stedet for at være mig med det køn og det udseende, jeg nu engang har, og som jeg ikke kan undgå at få tillagt mig, når folk ser mig som Anna uden masken. Med masken tænker jeg ikke på, hvordan jeg fremstår som kvinde på scenen, og jeg føler mig fri af fordomme.

- Jeg er fuldstændig enig. Vi bliver en smule androgyne. Og med maskerne skaber vi et rum, hvor vi gør plads til folks egne fortællinger. Vi er så optagede af individer frem for musik i denne her branche, men her kan vi bruge det visuelle til at viske individet ud, tilslutter Jullie Hjetland.

Men deres optræden med masker har også givet udfordringer, der har stillet nye krav til IKI.

- Vi har arbejdet meget med ikke at skabe en distance imellem os. Med maskerne skal vi holde øjenkontakt på en helt anden måde end hidtil, og vi har derfor været nødt til at indgå nogle mere definerede, musikalske aftaler. For eksempel, her er et break. Og her er en start, fortæller Jullie Hjetland.

Med masken tænker jeg ikke på, hvordan jeg fremstår som kvinde på scenen.
— Anna Mose, IKI

Åben for fortolkninger

Anna Mose og Jullie Hjetland beskriver ”Oracles” syv numre, som syv forskellige værker, der hver fungerer som et blik ind i en anden verden. Numrene, der også fungerer som forskellige, ceremonielle stemningsbilleder, er alle leget frem i samarbejde med Mike Sheridan; en proces, hvor både Lokomotivværkstedet i København, forskellige skoler og IKIs studie har ageret rammen. Og netop ordene ’leget frem’ er essentielle i forståelsen af IKIs arbejdsproces, understreger Jullie Hjetland:

- Vi kan ikke skille os ud, fordi vi er fem kvinder, der synger. Det er der mange, der gør. Så vi er nødt til at lege med det, vi har, og lege os frem til et udtryk gennem en kreativ proces.

Det er ikke kun IKIs musikalske univers, der tolkes på. Deres masker har også affødt forskellige reaktioner. Blandt andet deres pressefoto, hvor de som en flok avantgarde burkaklædte kvinder stirrer ud gennem et vindue, og symbolikken er til at tage og føle på i en tid, hvor folketingspolitikere indfører burkaforbud i det offentlige rum.

- Det er sjovt, at netop den debat kommer op, imens vi er ved at få lavet vores masker, og hvis det er det, som folk ønsker at tolke ind i vores univers, så er det fint. Det er kun herligt, synes jeg. Det er ikke noget, vi har tænkt over før, men det er da fedt, at vi kan blive en del af debatten, fortæller Anna Mose og iagttager det sort/hvide pressefoto. 
 

En helstøbt, sanselig oplevelse

IKIs musik er bedst beskrevet med ord som filmisk, sfærisk og billedskabende. Deres på én gang nordiske og internationale lyd lægger op til utallige fortolkninger; ikke mindst takket være deres improviserende tilgang. Idéerne med maskerne er mange; der er blandt andet tale om et visuelt univers, der kan tages i mange retninger, og det i sig selv er en god idé, hvis man som band ønsker at skille sig ud eller sælge merchandise. Men maskerne er også et forsøg fra de fem musikere på at fremhæve musikken mere. Deri ligger dog et skisma; for selvom maskerne er med til at udviske ansigterne og neutralisere kvindekønnet, drages blikket og publikums fokus netop mod maskerne.

- Det handler også mere om den kunstneriske oplevelse, og her er vores visuelle udtryk en stor del. Det er en pakke, man får. Det handler om at forberede sit publikum på at gå ind i et rum sammen med os, idet vores koncerter er ikke helt almindelige. Det er nærmere et sted, hvor du går ind og fordyber dig, og hvor oplevelsen taler til flere sanser, og derfor tilstræber vi at skabe en helstøbt oplevelse. Vi har også hørt fra publikum, at maskerne er med til at synliggøre, hvad vores optræden handler om, så der ligger en stor signalværdi i maskerne, og det gælder lige fra vores pladecover, til vi entreer scenen, lyder det fra Anna Mose, der fortæller, at IKI på deres releaseturné i Odense, Aarhus og København havde en stor, sort og lydtæt boks med, som folk kunne gå ind i før koncerterne. En stemme i boksen skulle forestille at være et orakel (en henvisning til deres albumtitel, red.), som publikum kunne stille et spørgsmål. Efter koncerten fik de hver et svar i form af en lille pose med blomsterfrø, som folk efterfølgende kan plante i deres have. Hvis blomsten er flerfarvet, er svaret på deres spørgsmål ja, og hvis blomsten er ensfarvet, er svaret nej. På den måde vil folk tænke på IKI, når de ser blomsten, og de har således skabt en totaloplevelse.

- Det er ikke for at være udspekuleret. Vi forsøger at skabe noget, der er unikt for os, og som er meget sanseligt. Ligesom musikken, slutter Jullie Hjetland.


Af Anine Fuglesang · Foto Kajsa Gullberg

 
 De fem musikere har hver fået skræddersyet en masse af kunstneren Damselfrau. Foto: Louise Korsgaard

De fem musikere har hver fået skræddersyet en masse af kunstneren Damselfrau. Foto: Louise Korsgaard

FAKTA

IKI

  • Består af de fem kvinder Jullie Hjetland, Anna Mose, Kamilla Kovacs, Guro Tveitnes og Johanna Sulkunen, der kommer fra Danmark, Finland og Norge.
  • Laver eksperimenterende, elektronisk vokalmusik. Instrumentet er deres vokaler og improvisation er deres værktøj.
  • Har tidligere udgivet to album (”IKI” i 2011 og ”LAVA” i 2014) og en EP (”DEW” i 2016) og er netop nu aktuelle med albummet ”ORACLE”, der er produceret af den elektroniske musiker Mike Sheridan.
  • Både på scenen, på albumcover og pressefotos bærer de fem vokalister forskellige masker, lavet af den norske kunstner Damselfrau, der også har lavet masker til Beyoncé og Bjørk.
 
 Foto Kajsa Gullberg

Foto Kajsa Gullberg