Anine Fuglesang

Mere opmærksomhed, tak!

Anine Fuglesang
Mere opmærksomhed, tak!

TEMA INTRO

Det elektroniske musikmiljø kalder på mere opmærksomhed

En stor undersøgelse med formålet at forbedre vilkårene for det elektroniske musikmiljø i Danmark er netop blevet lanceret. Der er tale om første skridt i et større projekt, der skal sikre, at det øvrige kulturliv får blik for omfanget af den elektroniske scene i Danmark. To år har det taget undersøgelseschef Ingeborg Okkels at kortlægge miljøet, og undersøgelsens resultater er nu samlet i en 200 siders lang rapport, som kan findes online.



Men hvad ér elektronisk musik overhovedet? Det spørgsmål er blevet stillet rigtig mange gange i løbet af arbejdet med vores tema ”Elektronisk musik ud af skyggen”, og i virkeligheden lader det sig ikke begrænse eller beskrive; i hvert fald ikke konkret. For både genren og miljøet er fragmenteret, og ifølge undersøgelsen kan et lille land som Danmark byde ind med hele 166 subgenrer. Det er imponerende, og det siger sig selv, at vi med et enkelt tema i MUSIKKEN langt fra kan dække hele miljøet og dets behov og udfordringer. Men vi kan være med til at give det den opmærksomhed, som miljøet fortjener.

Distortion, Strøm, Sonic 6.0, Bas Under Buen og Relevance Festival. Rumkraft, Culture Box og Jolene. København kan bryste sig af en bred vifte af entreprenante, alsidige og ambitiøse tiltag, der arbejder for at skabe større opmærksomhed omkring den elektroniske musik i Danmarks hovedstad. Hos Frederiksberg Kommune lyder det sågar, at elektronisk musik er et af de områder, som kommunen ønsker at profilere sig indenfor. Det fortalte viceborgmester og formand for kultur- og fritidsudvalget Morten Jung (K) i en artikel på politiken.dk tilbage i august.

Alligevel lyder det ofte, ikke mindst undervejs i de seks debatsessions, der blev afholdt i forbindelse med undersøgelsen, at det elektroniske musikmiljø føler sig oversete i offentligheden. Hos fonde, spillesteder og på festivaler. Og ikke mindst i medierne. For hvor er elektronisk musik i de store musikmagasiner? Og i dagbladene? Eller sågar i radioen? Her er scenen fraværende, så det skriger til himlen. I forsøget på at finde et svar har vi talt med repræsentanter fra GAFFA, Soundvenue, Politiken og DR.

For at sprede kendskabet til elektronisk musik er det også vigtigt at nå den yngste generation. Det forsøger man i skoleprojektet Strøm Til Børn, hvor Jeanette Frederiksen og Rasmus Vincentz Jensen underviser folkeskoleelever i, hvordan man kan lave musik på en iPad. ”Mange børn ved meget om musik, har et forhold til musik og lytter meget til musik. Med iPad’en som instrument får børnene nu også en mulighed for selv at spille,” fortæller Jeanette Frederiksen.

Er der et ønske fra miljøets side om at blive professionaliseret og struktureret? Og går det i så fald på kompromis med miljøets anarkistiske tankegang, som det rent historisk er forbundet med? Det er nogle af de spørgsmål, vi har talt med lydkunstner og komponist SØS Gunver Ryberg om. Med sin bastunge og poetiske klangflader har hun etableret et navn i udlandet, og her er der stor inspiration at hente, mener hun. Særligt når det gælder professionalisme og fokus. En anden, der for alvor har formået at indtage det store udland, er dj og producer Martin Jensen, der med hits som ”Solo Dance” er katapulteret direkte udenom Danmark og ud til de helt store festivalscener i udlandet. Her lever han drømmen, fortæller han i et interview.

En af udfordringerne, som elektroniske musikere står overfor, er at formidle musikken live. Det mener i hvert fald Kopenhagen Laptop Orchestra, der i forsøget på at skabe et mere direkte forhold mellem musikken og publikum, inviterer publikum helt tæt på, når de giver koncert. MUSIKKEN var med, da orkestret inviterede et nysgerrigt publikum ind i deres univers på Tapperiet i Køge.

Arbejdet med kortlægningen af det elektroniske miljø er nu vel overstået, og fuglen er fløjet fra reden. Men det er nu, undersøgelsen – og ikke mindst miljøet – for alvor skal stå sin prøve. For går det store arbejde blot i glemmebogen, eller formår miljøets aktører at bruge undersøgelsens resultater som et politisk værktøj i fremtiden, sådan som det er tiltænkt? Vi hepper på det sidste.

Af Anine Fuglesang