Anine Fuglesang

Elektronisk musik skal ud af sin skyggetilværelse

Anine Fuglesang
Elektronisk musik skal ud af sin skyggetilværelse

En ny undersøgelse har kortlagt det elektroniske miljø i Danmark i håbet om at støtte og løfte miljøet, som i lang tid har levet en skyggetilværelse. Men det skal der nu laves om på. MUSIKKEN har talt med undersøgelseschef Ingeborg Okkels.



Electronica, techno, house, drone, noise, footwork, kraut, ambient, new wave, trance, dubstep. Og så videre. Og så videre. Elektronisk musik har mange navne og mange subgenrer. Og en stærk og levende scene i Danmark. Men hvad er de største udfordringer, når det gælder det elektroniske musikmiljø i Danmark i dag, og hvad gemmer der sig af behov, når man dykker ned i miljøet?
Det satte foreningen Strøm og Roskilde Festival sig for at finde ud af i 2015. Nu, to år senere, ligger en 200 siders tung rapport klar, der blev lanceret i midten af september. En rapport, der har haft fokus på aktørerne, ikke publikum.

Rock og popland

Det er en glad undersøgelseschef, Ingeborg Okkels, som MUSIKKEN møder, få dage før rapporten bliver online tilgængelig for branche og andre interesserede.
- Det, vi har været interesserede i, er at kortlægge det elektroniske miljø i Danmark. Det er aldrig blevet gjort før. Grundlæggende for at støtte og løfte det elektroniske miljø, fordi Danmark generelt er et rock- og popland. Den elektroniske musik har – af forskellige årsager – levet en skyggetilværelse, fortæller Ingeborg Okkels, der er lydkonsulent og ejer af firmaet Lydværk.
- Undersøgelsen bunder også i et politisk ønske. Med sådan en rapport kan miljøet forhåbentlig bedre få hul igennem til privat og offentlig støtte og komme med stærkere argumenter og beviser, når de taler med politikere.
Ingeborg Okkels peger på fem overordnede problemstillinger, som udfordrer det elektroniske musikmiljø i Danmark.

  • Elektronisk musik er dårligt eksponeret i det offentlige mediebillede, som er præget af mainstream-musik og kultur.
  • Miljøet har et dårligt ry, idet elektronisk musik af den brede offentlighed ofte forbindes med stoffer og fest. Desuden er miljøet fragmenteret og opdelt i små grupperinger, som definerer sig selv ud fra genrer. Subgenreidentifikationerne hænger sammen med en stærk identitetsdannelse, og i stedet for at stå sammen taler de ikke sammen.
  • Miljøet har svært ved at søge penge. Det skyldes et kommunikationsbrist mellem det elektroniske musikmiljø og støttegivere. Offentlige og private fonde og sponsorer forstår ikke miljøets særlige kompositions- og performancepraksis og do-it-yourself-kultur, og miljøet har svært ved at opfylde ansøgningskrav.
  • Miljøet mangler synlighed i udlandet. Nogle få peaker, mens langt størstedelen ønsker større opmærksomhed.
  • Miljøet kunne bruge en fælles platform, hvor de kan stå sammen. Hvor de kan diskutere miljøets udfordringer og sammen finde frem til nogle løsninger.
Foto: Søren Zeuth

Foto: Søren Zeuth

Gammeldags metoder

Som et led i at hjælpe miljøet på vej til en mere professionaliseret og struktureret fremtid, hvor aktører kan mødes og dele erfaringer, er den nye forening Elektronisk Musik Danmark (EMD) blevet etableret som en fælles platform; et initiativ udsprunget af undersøgelsen.
- En af de centrale opgaver, som foreningen blandt andet skal hjælpe med, er at hjælpe med PR og fonds- og støtteansøgninger, fortæller Ingeborg Okkels, der også ser etableringen af EMD som et tegn på, at undersøgelsen allerede har skabt grobund for en sund udvikling i miljøet.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste elektroniske musikere tjener deres penge gennem honorarer. De færreste tjener dem gennem fonde og sponsorater. Og de få musikere, der ofte får støtten, er dem, som nærmer sig den professionaliserede kunstverden (ambient, lydkunst og electronica).
Der er også stærke kræfter i miljøet, der allerede arbejder for at skabe nogle rammer, som er tidssvarende, fortæller Ingeborg Okkels:
- Der er utrolig mange elektroniske artister, som ikke får de penge, de skal have, og det er simpelthen fordi, at kategorierne i for eksempel Koda er for gammeldags. De er bundet op på en bandstruktur, hvor man har nogle musikere, der øver i et øvelokale og indspiller i et studie. Men den elektroniske musikers kompositionsproces er helt anderledes. Her spiller computer, mixer og effekter en stor rolle. Så her er nogen, der skal vågne op, og det er her Elektronisk Musik Danmark kunne være bindeled, formidlere og facilitatore.

Det, jeg tror, miljøet mangler allermest, er en kunstnerisk anerkendelse af musikken fra offentligheden.

Kunstnerisk anerkendelse mangler

Med Elektronisk Musik Danmarks ønske om at professionalisere miljøet i en mere struktureret retning opstår spørgsmålet: ønsker miljøet at blive professionaliseret, og går det i så fald på kompromis med miljøets anarkistiske tankegang?
- Der er helt klart en tendens til, at elektronisk musik i Danmark ikke er en del af mainstream-musikken. Men jeg oplever, at der i de her år er sket et løft fra en undergrund, hvor man absolut ønsker at gøre tingene selv, til et ønske om en større professionalisering med arrangementer, der er støttet økonomisk, fortæller Ingeborg Okkels og fortsætter:
- Men der er fortsat mange, som ikke ønsker at være kommerciel mainstream, fordi der grundlæggende er en stærk identitet forbundet med det at være en del af undergrunden. Under undersøgelsens seks debatsessions blev der gentagende gange sagt, at man ikke laver elektronisk musik for pengenes skyld, og deri ligger en gammel avangarde-idé om kunst for kunstens skyld, ikke pengenes. Det, jeg tror, miljøet mangler allermest, er en kunstnerisk anerkendelse af musikken fra offentligheden. Men om man kan være en offentlig anerkendt musikgenre og stadig være en del af undergrunden, det er det springende punkt.
I udlandet er elektronisk musik mere accepteret, og det resulterer i nogle bedre forhold for artisterne, for eksempel bedre lydanlæg. Herhjemme halter man stadig bagefter, mener Ingeborg Okkels, der godt kan forstå, at mange elektroniske musikere vælger at tage til lande som Holland og Tyskland, hvor de oplever større albuerum og anerkendelse.
Medierne bærer en stor del af skylden for, at elektroniske musikere ikke er så synlige i Danmark som for eksempel pop- og rockmusikere. Gennem undersøgelsens debatsessions er der flere gange blevet slået ned på de traditionelle medier som tv, radio, blade og aviser og deres manglende eksponering af elektronisk musik. I stedet opererer mange elektroniske musikere på blogs og sociale medier.
- Min personlige holdning er, at mange medier går efter majoriteten og det mere strømlinede udtryk. Alt det spændende og dannende er nedprioriteret, og på den konto taber man mange mennesker, fordi indholdet bliver uinteressant. Det undrer mig, at man ikke har modet til det. Måske ville der opstå en række nye muligheder for nogle medier, som har svært ved at holde på deres lyttere, læsere og seere, lyder det fra Ingeborg Okkels.

Undersøgelsen bunder også i et politisk ønske. Med sådan en rapport kan miljøet forhåbentlig bedre få hul igennem til privat og offentlig støtte.

Kvindelige rollemodeller i fokus

Ud af undersøgelsens 1.653 respondenter er 88 procent mænd og 12 procent kvinder, for ligesom i mange andre dele af musikbranchen spiller kønsdiskussionen også en rolle inden for elektronisk musik i Danmark. Billedet er dog ved at ændre sig, fortæller Ingeborg Okkels, der blandt andet oplever, at der bliver flere og flere kvindelige studerende på de elektroniske musikuddannelser. Men skal der for alvor flere kvinder ind i elektronisk musik, er rollemodeller vejen frem, påpeger undersøgelseschefen.
- Når navne som SØS Gunver Ryberg bliver mere synlige, kan det få den effekt, at det tjener som inspirationskilde for andre kvinder og ikke mindst unge piger. For som det gælder i hele branchen, skal vi helt ned i fødekæden og tænde gnisten, og her er tiltag med elektronisk musik, som for eksempel Strøm Til Børn, vigtige. Sådanne tiltag er med til at gøre elektronisk musik mere accepteret som musikgenre. Noget elektronisk musik vil blive mere mainstream, mens andet vil blive ved med at ønske at være en del af undergrunden, fortæller Ingeborg Okkels.
Planen er nu, at resultaterne fra undersøgelsen skal videreføres. Blandt andet det store arbejde med at udvide databasen, hjælpe det elektroniske musikmiljøs aktører og skabe fælles platforme for elektronisk musik lokalt som på landsplan.
- Jeg håber, at arbejdet på sigt spreder sig til hele landet, så vi får en masse små, lokale platforme. At folk i miljøet begynder at gå sammen, tale sammen og løfte i flok. For så skal vi nok komme langt, slutter Ingeborg Okkels.

Af Anine Fuglesang · Foto Hans Kristian Hannibal-Bach


FAKTA

Undersøgelse af Danmarks elektroniske musikmiljø

  • Undersøgelsens formål har været at kortlægge det elektroniske musikmiljø i Danmark.
  • Undersøgelsen er foretaget over to år, og bag den står initiativtagerne Strøm-direktør Frederik Birket-Smith og Roskilde-booker Thomas Sønderby Jepsen og undersøgelseschef Ingeborg Okkels.
  • Undersøgelsen er endt ud i en rapport, der bygger på en spørgeskema-undersøgelse blandt 30 udvalgte nøgleaktører, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse hvor i alt 1.653 respondenter svarede  og seks debatsessions i København, Aarhus og Odense med op mod 100 deltagere per gang med forskellig tilknytning til miljøet.
  • Undersøgelsen har været delt op i tre faser og aktørerne, som er blevet spurgt, har bestået af musikere, managere, bookere, producere, formidlere, studerende, undervisere og folk, der arbejder med udstyr. Derudover aktører, der arbejdede på spillesteder, klubber, festivaler, pladeselskaber, foreninger, organisationer m.m.
  • Ud af de deltagende respondenter var 88 procent mænd og 12 procent kvinder.
  • Undersøgelsen er foretaget på både nationalt og regionalt niveau.
  • Undersøgelsen er blandt andre støttet af Dansk Musiker Forbund.

Hvad er elektronisk musik?

En af undersøgelsens helt store udfordringer var at begrænse begrebet ’elektronisk musik’. MUSIKKEN har bedt Ingeborg Okkels om at definere ’elektronisk musik’ ud fra undersøgelsens resultater og Ingeborg Okkels egen viden/forskning.

Genredefinition
Elektronisk musik er en paraplygenre, som i denne undersøgelse dækker over subgenrer, der strækker sig fra skov-trance, som har rødder i rave-kulturen, til lydkunst, som har rødder i den elektroniske klassiske avantgarde.
De største subgenrer inden for elektronisk musik i Danmark er, ifølge denne undersøgelse (i nævnte rækkefølge): house, techno, ambient og electronica, som efterfølges af et væld af subgenrer. Disse subgenrer fordeler sig i to kategorier: den ene består af subgenrer inden for elektronisk musik (computermusik, hardstyle, hardcore, deep house m.m.), og den anden består af andre musikgenrer med rødder uden for den elektroniske musik (metal, rock, jazz, funk, soul og klassisk). 
Dansk elektronisk musik dækker ifølge denne undersøgelse over i alt 166 forskellige subgenrer.

Tekniske definition
Elektronisk musik dækker over musik, hvis lyde har været igennem en eller anden form for elektronisk manipulation, som ændrer klangen. Lydene kan enten være skabt elektronisk fra bunden eller optaget og derefter bearbejdet elektronisk i mere eller mindre grad. Elektronisk musik er således ikke akustisk instrumentalmusik og heller ikke elektrisk forstærket instrumentalmusik, spillet på for eksempel elektrisk guitar.

Kulturel definition
Det elektroniske musikmiljø i Danmark er stærkt fragmenteret, både som genre (166 subgenrer) og som miljø. Respondenterne i undersøgelsen har forklaret, at miljøet er splittet op i mange små ‘bobler’ (grupperinger), som definerer sig selv ud fra en bestemt subgenre
(psytrance, deep house m.m.) og sjældent har berøringsflade med andre subgenre-‘bobler’.
Definitionen på, hvad der er elektronisk musik, og hvad der ikke er elektronisk musik, har altså her med identitet at gøre: hvis boblen synes, det de laver er elektronisk musik, så er det elektronisk musik.
Der er en del uenighed i miljøet om, hvad 'elektronisk musik' i det hele taget er, og diskussionen fyldte rigtig meget på de debatsessions, som undersøgelsen arrangerede for miljøets aktører. Grundlæggende var diskussionen splittet mellem en teknisk definition og en kulturel (identitets-) definition.

Kilde: Ingeborg Okkels