Anine Fuglesang

Danske medier fokuserer på elektronisk musik

Anine Fuglesang
Danske medier fokuserer på elektronisk musik

VOXPOP

Flere elektroniske musikere føler sig oversete af de danske medier. Men hvor meget dækker medierne egentlig elektronisk musik, hvis de selv skal sige det? Og hvad tænker medierne om deres egen dækning af den elektroniske scene i Danmark? 

Christian Wolkoff, musikredaktør på Soundvenue

Hvad definerer I som elektronisk musik?
Det er i bund og grund musik, der hovedsageligt er lavet på en computer. Men historisk og praktisk er det jo en paraply, der dækker over en lang række genrer som house, techno, dubstep, og ambient.

Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie?
Procentuelt fylder den elektroniske musik ikke vanvittigt meget, men den eksisterer bestemt i vores spalter. Det er som musikmedie svært at dække alle genrer, da det handler om at bygge sin egen musikprofil, som hovedsageligt bygger på redaktionens interesser og målgruppens behov. Eksempelvis skriver vi slet ikke om heavy metal, jazz og klassisk musik. De seneste par år har vi fokuseret på rock, pop og hiphop, men vi har også haft et udvalgt fokus på den elektroniske scene.

Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det?
Det kan jeg som sådan godt forstå, men jeg tror ikke, at de er de eneste musikere, der føler sig overset. Der er hverken hetz eller specifik uvilje mod at dække den elektroniske musik, men når det kommer til stykket, er den elektroniske musik også en smal genre. Med mindre man taler om EDM og den mere poppede afdeling. Men jeg tror ikke, det er disse producere, der føler sig oversete. Danmark er nok også så lille et land, at der desværre ikke er plads til et mere fokuseret medie, som kunne løfte den elektroniske musik på egen hånd, som fx Resident Advisor gør i udlandet.

Er det jeres opgave som medie/musikmedie at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved at skrive om dem?
Ja, selvfølgelig er det det, men det er heller ikke noget, vi kan gøre bare for at gøre det. Vi har skræddersyet vores egen musikprofil, hvor visse dele af den elektroniske musikscene passer ind. Disse dele vælger vi at dække. Men man kan ikke ’tvinge’ alle musikmedier til at skrive mere om elektronisk musik. Er det vores opgave af dække alt musik? Vi vil gerne støtte vækstlaget, men vi er nødt til at gøre det på vores egne præmisser, ellers så ryger meningen med at være en redaktion.

Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje?
Jeg tror ikke, at vi er anderledes fra 99/100 andre musikmedier på den front. Man skal lave god musik, gerne have en historie at fortælle, og så er der selvfølgelig det med at ramme profilen. Der er ingen regler sat i sten, og vi kan sagtens se ud over vores egen næsetip.



Thomas Michelsen, musikredaktør på Politiken

Hvad definerer I som elektronisk musik?
Elektronisk musik er musik, som bliver realiseret med elektroniske og digitale instrumenter. Dertil kommer elektro-akustisk musik, som både bruger elektroniske lydgivere og konventionelle instrumenter.

Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie?
Jeg vil da sige, at det fylder en hel del. Hvis man laver en Infomediasøgning på Politiken for de seneste 12 måneder og søger på elektronisk musik, kommer der 188 artikler op. Det svarer faktisk til, at vi i gennemsnit har skrevet om elektronisk musik hver anden dag. Det er ret godt, hvis du spørger mig.
Elektronisk musik jo både historisk set og den dag i dag en avantgardegenre, og avantgarde har i sagens natur ikke et bredt publikum. Men på Politiken forsøger vi at give et bredt billede af virkeligheden, og der synes jeg, at vi kommer ret godt rundt om alle genrerne. Også den elektroniske scene. Ikke mindst i vores tillæg iByen, hvor vi ofte har fx interview med musikere, der laver elektronisk musik. 

Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det?
Det er jo vigtigt at tage andres følelser til efterretning. Hvis de elektroniske musikere føler sig oversete, så skal man selvfølgelig lytte til det. Når det er sagt, synes jeg, Politiken er meget god til at dække ikke mindst festivaler, hvor elektronisk musik spilles, såsom KLANG festival, SPOR festival og Sonic festival. Vi er rimelig vågne over for genren, og jeg tror faktisk, vi har flere anmeldelser af elektronisk musik end de andre danske dagblade.  

Er det jeres opgave som medie/musikmedie at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved at skrive om dem?
Politiken er jo en omnibusavis og netop ikke et rent musikmedie. Men ja, det synes jeg. Vi er en kulturavis, og vi har en ambition om at levere public service. Vi vil gerne dække både det brede og det smalle. Men vi skal også dække det, der ikke er mainstream. Samtidig kan vi ikke tilsidesætte det brede og kun dække avantgarde. Vi er nødt til at holde balancen på de to ben.

Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje?
Det er helt klart et godt tip at komme med under en festivalparaply. Festivaler varer nogle dage, og her vil en mediedækning virke mere meningsfuld i avisens sammenhæng. Så skriver man som medie ikke bare om en enkelt koncert, som var et glimt og derefter forbi. Festivalen og koncerterne bliver med andre ord en del af en større sammenhæng og dækning. 


Ole Rosenstand Svidt, webredaktør hos GAFFA

Hvad definerer I som elektronisk musik?
Det er en meget bred definition, og det er ikke noget, vi definerer skarpt. Men vi har eksempelvis årets elektroniske udgivelse ved GAFFA-prisen, hvor det er musik, som har en overvægt af ikke-akustiske instrumenter. Det er mere keyboards og samples.

Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie?
Det er umiddelbart ikke noget, vi tæller op og har en statistik over. Hvis vi kigger på et tilfældigt nummer af GAFFA, er der umiddelbart 10 procent af indholdet, som er elektronisk musik. Det er lidt til den lave side, men det går op og ned i de forskellige blade.

Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det?
GAFFA er et mainstreammedie, hvor vi bestemt ikke overser eksempelvis EDM musikerne blandt de elektroniske musikere. De får relativt meget plads, og det er typer som David Guetta, Martin Jensen og Avicii. Dette kan også ses på GAFFA-prisen. Hvert år indstiller vi en række elektroniske kunstnere til prisen, som Trentemøller i øvrigt har vundet flere gange.

Er det jeres opgave, som musikmedie, at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved enten at skrive om dem?
Nej, det er det ikke. Vi får ingen penge i offentlig støtte, så vores eneste forpligtelse er, at vi skal have sorte tal på bundlinjen af vores budget. Hvis vi fik nogen form for offentlig støtte, ville vi have en forpligtelse til at støtte den smalle musik. Som en tidligere redaktørkollega har sagt til mig: ”Vi breaker ikke nye bands, vi skriver om bands, der breaker.”
Vi skriver selvfølgelig om mindre bands, hvis vi mener, at de har kommercielt potentiale. Derudover dækker vi også relativt meget elektronisk musik på eksempelvis Roskilde Festival og Distortion.

Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje?
De skal skrive noget musik, som har et relativt kommercielt appel. Det må være det korte svar.



Gustav Lützhøft, radiochef hos DR

Hvad definerer I som elektronisk musik?
Jeg synes, det er vanskeligt at tale om elektronisk musik som genre i dag uden at blive forvirret. Langt det meste moderne popmusik er jo elektronisk, hvis ellers elektronisk betyder, at det er helt eller delvist baseret på computerstyrede instrumenter. Men jeg vælger pragmatisk at fortolke det bredt som musik, der har en særlig elektronisk klang.

Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie?
Ud fra den ovenstående definition af elektronisk musik fylder den en hel del. Dels figurerer den elektroniske musik som en fast del af musikprofilen på blandt andet P2, P3 og P6 BEAT. Tilmed har vi et magasinprogram, der i særlig grad dyrker den danske elektroniske scene. Det hedder ”Vidundergrunden” og sendes fredag aften på P6 BEAT. Det er elektronisk musik i bredest mulig forstand, og der skal være en dansk hånd på musikken i form af produktion, sang, remix eller komponist.

Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det?
Det tager jeg da alvorligt. Lige nu synes jeg særligt, at det ugentlige program på P6 BEAT er en platform, som både lytterne og de danske elektroniske musikere kan være glade for.

Er det jeres opgave som medie/musikmedie at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved enten at spille deres musik eller interviewe dem? 
Ja, og derfor gør vi det hver eneste uge. Ligesom det er vores opgave at dække alle mulige andre former for musik og derigennem sikre et mangfoldigt tilbud på tværs.

Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje?
Man kan enten søge at blive playlistet på en af vores kanaler ved at indsende sin musik eller arbejde med sin musik, så værter og tilrettelæggere opdager den og finder den egnet til redaktionel dækning.

Af Petrine Jørgensen · Foto Strøm, Flemming Bo Jensen