Anine Fuglesang

Elektroniske strømninger i København

Anine Fuglesang
Elektroniske strømninger i København

KUNSTNERMØDE

Hvad kendetegner musikken på den elektroniske scene i København lige nu? Dette åbne spørgsmål stillede vi fem aktører fra forskellige hjørner af byens elektroniske miljø ved en rundbordsdebat i DMF Københavns lokaler. Her følger et citatudpluk fra aftenens diskussion, som blandt andet kredsede om kvalitetsniveau, kommunikationsplatforme og opdyrkelsen af nyt publikum.

Thomas Lyngfeldt Skov. Foto: Mads Mazanti

Thomas Lyngfeldt Skov. Foto: Mads Mazanti

Mads: Miljøet er kendetegnet ved en stor grad af do-it-yourself (DIY). Hvis du gerne vil bidrage, skal du ikke vente på at få muligheden, men få det til at ske.

Anastasia: København er god til at udnytte pop-up lokationer som fx siloen i Carlsberg Byen, Basement på Vesterbro og lige for tiden nogle containerbygninger i Valby.

Rasmus: Scenen har udviklet sig i en konstruktiv retning, fordi vi har en eventkultur, der har tvunget os til at tænke i nye retninger. Livekulturen vinder frem, da fordybelsen skal med for at få et godt produkt.

Anastasia: I København er musikken meget fællesskabsorienteret, og mange spiller, fordi deres venner gør det.

Rasmus: Efter nogle år, hvor det hele stod lidt stille, har de sidste par år været et stort tagselvbord. Nu er der plads til at eksperimentere med platforme og oplevelser, som ikke kun handler om at folk skal danse.

Pernille: Formidling er vigtig. I Strøm har vi arbejdet meget på at forklare, at elektronisk musik er meget andet end techno og ecstasy. I folks hoveder hænger techno og narko desværre ofte sammen.

Rasmus: Distanceringen til techno og stoffer er ved at ske med de nye medieplatforme, hvor der tegnes et bredere billede af den elektroniske scene.

Mads: Der er ingen mainstream medier, der beskæftiger sig med elektronisk musik. Miljøet bliver hurtigt lukket og klikeagtigt.

Thomas: Alle nicher er lukkede på en eller anden måde. Det gælder også for jazz og den klassiske verden.

Mads: Tidligere var det et temmeligt ekskluderende miljø. Det var lidt hårdt, og det var ikke alle, der kunne klare det.

Pernille Krogmog. Foto: Mads Mazanti

Pernille Krogmog. Foto: Mads Mazanti

Undergrund kontra mainstream

Pernille: Her omkring bordet er vi alle repræsentanter for undergrunden, og har det ret godt, hvor vi er. Vi knokler for at få budskabet om elektronisk musik ud, men vi vil et eller andet sted heller ikke have, at det kammer over og kommer ud til alt for mange mennesker.

Rasmus: Jeg synes, vi har et ansvar som ambassadører. Vi skal give et budskab videre til alle dem, der ikke nødvendigvis har en agenda for, hvad de vil opleve. Det er der, vi har vores nye segment, som kan blive en del af fællesskabet.

Thomas: Elektronisk musik har ikke nødvendigvis behov for at udvikle sig til at blive stort og alt-inkluderende. Det skal ikke være undergrund for undergrundens skyld, men følge nogle bevægelser i miljøet.

Mads: Elektronisk musik spænder lidt ben for sig selv. Hver gang noget bliver etableret, bliver det nærmest dekonstrueret igen. Derfor er det svært for mainstream-medier at følge med, og folk udenfor miljøet kan stå med en lidt apatisk følelse.

Rasmus: Jeg ser det som en kirke, en religion. Det er en måde at færdes mellem mange folk på.

Anastasia: Danmark er et lille land uden særlig meget globalisme sammenlignet med byer som fx Barcelona, London og Paris. Jeg tror ikke, det er muligt at fylde et rum i København med 10.000 mennesker, der vil høre elektronisk musik.

Rasmus: Vi har muligheden for at sprede det til mange flere mennesker i stedet for at stå på, at det skal være undergrund. Jo bedre kommunikation mellem folk i miljøet, jo mere løftes scenen fremad.

Anastasia: Folk er ikke i miljøet, fordi de har et budskab, de vil sprede. De kommer for at høre musikken og for at se deres venner. De fleste går op i musikken og ikke så meget i det politiske eller dialogiske.

Mads Duelund. Foto: Mads Mazanti

Mads Duelund. Foto: Mads Mazanti

Det nye publikum

Mads: Det er utroligt svært for ikke-indviede at finde ud af, hvor det sker i København. Culture Box og KB18 er i de fleste guides, men du er på Herrens mark, hvis du vil noget andet. Det er svært for folk at komme et spadestik dybere.

Rasmus: Der har været flere formidlings-initiativer i gang, men der er ikke nogen fast økonomisk base til at lave det. Scenen er simpelthen ikke er stor nok. Der skal være nogen, der tager teten og lægger en masse fokus dér.

Anastasia: Problemet ligger i, at der er mange gæster, der gerne vil have superfede navne, men det er de færreste, der vil betale. Kommer prisen over 80 kroner, begynder det at knibe. Det handler om opdragelse af publikum.

Pernille: Sidste år bookede vi tre elektroniske artister til Frost-festivalen, der mest er pop og rock. Vi satte billetten til 285 kr. og de 900 billetter blev lynhurtigt udsolgt. Vi henvendte os til et andet publikum, som synes elektronisk musik var rigtig spændende. Det var et helt andet publikum end det, vi var vant til, som kom med deres fadøl og havde en kæmpe oplevelse.

Rasmus: Det brede koncert-spekter er vigtigt, fordi man kommer ud til et publikum, der normalt ikke bliver dyrket. Det nye publikum skal føle, der er plads til dem og få lyst til at finde ud af mere om scenen.

Thomas: Jolene gør et godt stykke arbejde og holder en høj kvalitet. De ligger i Kødbyen og har fuldt hus hver aften, men alligevel booker de niche-dj’s.

Anastasia: Det er interessant at se blandede line-ups med live-set, skæve beats, techno, ambient og noget helt femte. Hvis jeg skulle lave events, ville jeg helt klart kigge på Strøm og Jolene og andre, der satser på niche. De er med til at uddanne og opdrage de andre aktører og kobler noget historie på deres arrangementer.

Mads: Nogle gange er der fire-fem fester samme aften, som er henvendt til det samme publikum – og det er de samme 300 mennesker, vi konkurrerer om. På ØEN giver det ikke mening at lave raves fra midnat til otte om morgenen. Derfor laver vi koncerter, hvor man kan komme klokken 20, drikke nogle øl og så tage videre i byen.

Anastasia Kristensen. Foto: Mads Mazanti

Anastasia Kristensen. Foto: Mads Mazanti

Mere end bare én københavnerlyd

Pernille: Jeg vil gerne smide en lille stikpille i retning af Danmarks Radio og de større etablerede medier. Der er ikke noget elektronisk musik repræsenteret nogen steder. I dag opsøger man musik på en anden måde, men da jeg voksede op, hørte jeg P3 hver dag. Når der var ’Det Store Mix’, kunne jeg slet ikke forstå musikken, eller hvad de sagde, men jeg synes, det var spændende.

Anastasia: København er en virkelig fed by i forhold til at producere. Der er mange labels, der er poppet op bare i år – og flere er på vej. Musikken er internationalt i rotation på radioer og havner i hænderene på store dj’s.

Thomas: Man snakker om en Berlinlyd, en Parislyd og en Vancouverlyd. Lige nu er der også en eller anden form for københavnerlyd.

Rasmus: Jeg føler ikke kun, der er én bestemt lyd i København. Det handler mere om, at man kommer fra hver sit segment og føler, det er dét, der repræsenterer lige præcis den lyd. Vi er ikke så store som fx Berlin, men har et overskud til at have flere forskellige platforme, der kan fostre nye dygtige og talentfulde mennesker.

Anastasia: Der er en del labels og artister fra København, der trender i internationale medier. Jeg synes ikke, der er en københavnerlyd, men hver genre har dygtige folk, som er slået igennem i udlandet.

Pernille: Det er kendetegnende for København, at de forskellige artister er virkelig dygtige og originale i deres udtryk. De står ved sig selv, og det, tror jeg, er mega vigtigt.

Rasmus: Vi mangler nogle kommunikationsredskaber inden for de forskellige subgenrer – alle har hver deres indfaldsvinkel til det, de laver. Er det kulturpolitikerne, vi skal have fat i, er det plakatmafiaen, der skal stikkes ud, eller skal det udliciteres på en anden måde? Skal der laves en app, en nattelivsguide eller et nyt AOK? Hvem gider drive det, og hvor skal pengene komme fra? Den dialog er vigtig at tage.

Rasmus Rekyl Jørgensen. Foto: Mads Mazanti

Rasmus Rekyl Jørgensen. Foto: Mads Mazanti

Ønsker for fremtiden

Pernille: Jeg håber på at se en etableret platform for elektronisk musik, hvor man som aktør inden for den elektroniske musikscene kan få hjælp og vejledning og føler sig hjemme. Jeg håber, at det høje kvalitetsniveau fortsætter, og at der kommer flere fede klubber og arrangementer.

Anastasia: Jeg ønsker, der kommer mere fokus på selve musikken og historien bag. Jeg håber, der kan komme en større bevidsthed om, hvad der sker på verdensscenen inden for elektronisk musik. Der må gerne være nørderi omkring musikken fremfor selve festerne.

Thomas: Jeg ønsker flere støttekroner og kommunale midler, så et spillested ikke nødvendigvis skal ligge i Kødbyen for at køre rundt.

Mads: Jeg kunne godt tænke mig et elektronisk venue med status som regionalt spillested, som ikke kun har fokus på at lave klub, men et spillested med fokus på fede elektroniske koncerter.

Rasmus: Jeg ville ønske, der skete mere i gadebilledet, men det er svært i Danmark i forhold til vejret. Vi skal have mere musik ud til folket, og vi er på vej. Det handler om at inddrage de forskellige genrer og kreative vækstlag, der er derude. Vi skal smide noget i ansigtet på folk, som de ikke regnede med at få.

Af Mads Mazanti · Foto Strøm, Flemming Bo Jensen


FAKTA

De fem rundbordsdebattører

Pernille Krogmog
34 år
Designer
Koncertarrangør og eventkoordinator
Bookingagent og tourmanager
Dj

Anastasia Kristensen
25 år
Dj og producer
Arbejder i Københavns Kommune
BA i Computer Science fra Københavns Universitet

Rasmus Rekyl Jørgensen
37 år
Tidligere bestyrer af Copenhagen Jazzhouse
Driver undergrundskonceptet Skyde Klubben
Koncertarrangør i DK og internationalt

Mads Duelund
27 år
Dj, komponist, producer
Medejer af ØEN Records
Driver spillestedet ØEN på Nørrebro.

Thomas Lyngfeldt Skov
34 år
Designer
Medejer af ØEN Records
Driver spillestedet ØEN på Nørrebro.