Anine Fuglesang

Jagten på skønheden i det grimme

Anine Fuglesang
Jagten på skønheden i det grimme

SØS Gunver Ryberg har en baggrund inden for scene- og performancekunst. Men i 2007 kastede hun sig for alvor over lydkunst og elektronisk musik, da hun blev indskrevet på Syddansk Musikkonservatorium. I dag er hun et etableret navn på den internationale scene for eksperimenterende elektronisk musik og har optrædener på Atonal og Berghain i Berlin bag sig. ”Den udenlandske klubscene har en nysgerrighed og åbenhed, som den danske kan lære meget af,” lyder det fra SØS Gunver Ryberg.

2017_09_01_DMF_Musikken_Søs_Gunver_Ryberg_0006 kopi.jpg

Når SØS Gunver Ryberg indtager scenen er det med en blanding af symfoniske og poetiske klangflader flettet sammen med insisterende rytmer og ekspressiv støj. Med bastunge elementer er hun på evig jagt efter at udforske andre bevidsthedstilstande; altid forført at ambitionen om at sprænge alle konventionelle rammer.

SØS Gunver Ryberg er vokset op i en familie, hvor lyde optaget på kassettebånd var mere betagende end musikkens helhed, og hvor avantgardeteater og groteske forestillinger udgjorde familiær hygge, og jo mere bestialsk og absurd, jo bedre. For nylig fandt hun et gammelt manuskript fra forestillingen ”Dommens Dag”. Hun husker tydeligt, hvordan hendes rolle var at ligge på gulvet i en nedlagt kirke, imens en mand skulle insinuere at spise hendes indvolde.

SØS Gunver Ryberg griner ved mindet.

- Jeg var vel omkring 13 år. Jeg mærkede meget tidligt som barn, at jeg godt kunne lide at blive udfordret, og i dag er jeg stadig fascineret af alt, der er ekstremt og mystisk.  

Med septembersolen i nakken og Botanisk Have som kulisse kan det være svært at forestille sig den lyshårede, blide kvinde opføre kunstværker med døde grisehoveder foran sine gymnasiekammerater eller afsøge alle tænkelige grænser i firetimers lange seancer med teaterkollektivet LOGEN. Ikke desto mindre er det en del af fortællingen om SØS Gunver Ryberg. En fortælling, der også har budt på en karriere som professionel stuntkvinde for blandt andre Iben Hjejle i filmen ”Inkasso”, og som komponist og lyddesigner på det Bafta-vindende computerspil ”Inside”.

- Når tingene er outrere, udfordrende og grimme, stiller man nogle store spørgsmål, hvor de eksistentielle dele af livet kommer frem. Der er også en skønhed i det grimme og i vildskaben, og det resonerede i mig allerede i en meget tidlig alder. At få så mange forskellige sider af livet frem gennem kunst og komme i dybden med menneskets natur er spændende. Og det er også noget af det, jeg undersøger i min musik, fortæller SØS Gunver Ryberg, der med årene har bevæget sig fra avantgarde teaterperformer til elektronisk musiker og komponist.

- Det er vigtigt at være i kontakt med en livskraft. Både noget, der har det meget sanselige, smukke og overnaturlige til noget, der er voldsomt og på kanten af, hvad man kan tillade sig, og hvad man kan være tilstede i. Det er de forskellige kræfter, der er vigtige for mig at udtrykke. Jeg har selv en stærk fornemmelse af, hvad musikken skal og gør, men jeg kan ikke sætte ord på det. Det er det fine ved musik.

Lad os da få noget ordentlig journalistik, der også sætter fokus på den her type musik. Det kan da kun berige folk at opleve, at der er andre måder at tænke på.

Større fokus i udlandet

For SØS Gunver Ryberg var det et møde med sangerinden Annette Berg, der førte hende ind i den elektroniske musik. I et lille studie på loftet i en Christianshavner-lejlighed tog nye drømme form. Computere, knapper og en ny verden blev udforsket, udfordret og udlevet. 

SØS blev sidenhen uddannet på Syddansk Musikkonservatorium på linjen for ”Elektronisk musik, Lydkunst og Projektrealisering”, også kaldet Tonespace (nu EMOL, red.), i perioden 2007-2010. Hun har studeret hos Bjørn Svin, Martin Stig Andersen og Hans Peter Stubbe Teglbjerg. Selvom hun kun har udgivet debut-EP’en ”AFTRYK”, har den musikalske karriere taget fart siden 2011, og hendes lydunivers, der i dag hovedsageligt består af elektroniskgenerede lyde til forskel fra de tidligere reallydoptagelser, har bragt hende til steder som Istanbul, Los Angeles, Stockholm, Rio de Janeiro, Edinburgh og New York.

SØS Gunver Ryberg har blandt andet optrådt på den legendariske natklub Berghain i Berlin, på festivalen Atonal og spillet på den verdenskendte livestreamkanal Boiler Room. Og med en nominering ved dette års Danish DeeJay Awards med Årets Bedste Album er det ikke kun den internationale undergrundsscene for eksperimenterende elektronisk musik, der har fået øjnene – og ikke mindst ørerne – op for musikeren og lydkunstneren, der dog oplever, at der er stor forskel på modtagelsen af elektroniske musikere i udlandet kontra Danmark.

- Der er et større setup og fokus og en helt anden professionalisme i udlandet, hvor elektronisk musik er forankret i en kultur, historie og scene, som er meget større end herhjemme. I Danmark er der ikke ret mange spillesteder, der er dedikeret til elektronisk musik, og dem som er, er ikke dedikeret inden for den type musik, jeg spiller. Så jeg har for eksempel ofte stået i situationer, hvor lydsystemet ikke kunne rumme min musik, lyder det fra SØS Gunver Ryberg, der fortæller, at hun er vant til bedre og mere organiserede vilkår fra sin baggrund i scenekunsten og det performative miljø. Hun forklarer:

- Som elektronisk musiker er lydsystemet et vigtigt instrument for os. Det betyder vanvittigt meget, om man spiller på små højtalere og uden en subwoofer, eller om man spiller på et ordentligt system, hvor hele frekvensområdet bliver afspejlet. I øjeblikket spiller jeg musik, som er meget bastung, og det er svært at gengive uden et godt lydsystem. Så det har været en åbenbaring for mig at komme til udlandet og spille og opleve et andet miljø og en anden kultur omkring elektronisk musik, fortæller SØS Gunver Ryberg, der producerer al sin musik selv.

2017_09_01_DMF_Musikken_Søs_Gunver_Ryberg_0019 kopi.jpg

Kampen er værd at tage

SØS Gunver Rybergs erfaringer fra den grænsesøgende teaterverden fornægter sig ikke, når hun spiller koncerter. På mange måder betragter hun sine koncerter som en performance i sig selv, hvor hendes ambitioner kredser om at bringe publikum ind i et andet rum; i en særlig tilstand. Det er sket flere gange, at publikum har mødt hende med tårer i øjnene efter en koncert; dybt berørte af musikken. For tiden koncentrerer hun sig mest om koncerter på spillesteder eller festivaler, og hun oplever, hvordan miljøet ganske langsomt bevæger sig i nye retninger.

Miljøet har brug for at bevare sin særlige karakter. Det skal ikke professionaliseres eller institutionaliseres, mener hun, og den aktivistiske ånd, som er fundamentet, skal ikke forsvinde. Men de forbedrede vilkår, som flere og flere aktører i miljøet arbejder for, SØS deriblandt, er ikke urimelige krav at stille, påpeger hun. Krav som løn, sikkerhed og ordentlige lydsystemer – eller synlighed i pressen.

- Det er et stort problem, at folk ikke bliver uddannede i, at der findes en bredere musik end lige rock og pop. Jeg oplever, at de folk, jeg taler med i udlandet, er mere vant til at vokse op med en bredere musik i radioen. Det kan godt være, vi har mediefolk herhjemme, der mener, at det går godt for den elektroniske musik, og at de har fokus på det. Men så er det den ekstremt kommercielle elektroniske musik, vi taler om, lyder det fra SØS Gunver Ryberg.

Hun mener på ingen måde, at dét at tage kampen med medierne bryder med den kraft, der ligger bag musikken og dens kultur og historie.

- Lad os da få noget ordentlig journalistik, der også sætter fokus på den her type musik. Det kan kun berige folk at opleve, at der er andre måder at tænke på.

Af Anine Fuglesang · Foto Emil Hornstrup Jakobsen/BüroJantzen

2017_09_01_DMF_Musikken_Søs_Gunver_Ryberg_0003 kopi.jpg

 

FAKTA

Feltoptagelser fra udlandet

I jagten på de helt rigtig lyde har SØS Gunver Ryberg rejst til fjerne afkroge af verdenen. Her fortæller hun om to usædvanlige måder hun har indsamlet reallyde til sin musik og lydinstallationer.

En kulmine i Svalbard
I 2009 rejste jeg til Svalbard for at indsamle lyde fra det arktiske lydlandskab i forbindelse med klimakonferencen i København. Rejsen bød på en tur i en kulmine, hvor jeg optog lyden af det balanceskift, der sker i et bjerg, når der foretages udgravninger. Det er en af de mange oplevelser, der stadig ligger og resonerer i mig, og som resulterede i lyd- og videoinstallationen ”ARCTIC between 74ºN - 81ºN” og ”Lost In Mapping.”

Dødsritual i Sydkorea
I 2012 rejste jeg til Sydkorea for at opleve en shaman performe et ni timer langt ritual for en families afdøde far. Hun var omgivet af tre musikere, som spillede, mens hun dansede og talte i tunger. Hun var iført farverigt tøj, og det hele foregik i et lille rum, der var fyldt med frugter og farverige objekter langs væggene. Der var både sabler og døde høns og grise involveret, og det hele skete i én lang trance til musikken.