Anine Fuglesang

Den gådefulde musik

Anine Fuglesang
Den gådefulde musik

TEMAINTRO

Usikkerhed er noget, de fleste har det ambivalent med. Når vi er på gyngende grund, er der mange mulige retninger, vi kan vælge, og det kan virke tillokkende og have en grad af frihed over sig. Omvendt kan det være angstprovokerende at miste fodfæste for en stund. Men man kan lære at tackle det; kontroltabet. Ved at opbygge en selvtillid og ved at have mod til at fejle. Det fortæller psykolog og musiker Mads Korsgaard i denne udgave af MUSIKKEN, hvor vi sætter fokus på improvisation. Som stilart og som arbejdsmetode. Vi gør generelt meget for at reducere usikkerhed i vores hverdag, men dette er ikke muligt, når man improviserer – for per definition ved du ikke, hvad der sker ved improvisation. Der er tale om en abstrakt størrelse, der ofte indeholder flere spørgsmål, end det indeholder svar; men som også kan udmønte sig i konkrete følelser og oplevelser hos det lyttende publikum.

Nærvær, tillid, omstillingsparathed og åbenhed er ord, der går igen, når vi taler med en lang række musikere, der alle har prøvet kræfter med improvisationens kunst. Og den helt store variabel er tid; improvisation hænger nemlig uløseligt sammen med at være i nuet. Samtidig tegner der sig et billede af, at improvisation er en metode og en arbejdsproces, der nærmer sig sfæriske højder. Hvor en indre urkraft kan vise sig, og hvor den kunstneriske proces kan virke nærmest spirituel. Det oplever pianist og maler Carsten Dahl, hvis improvisatoriske musik er drevet af en kontrakt med Gud; en kontrakt, han allerede indgik som barn.

En af moderne improvisationsmusiks hovedmænd, guitaristen Derek Bailey, har engang sagt, at improvisationsmusik lige så godt kan udføres af dilettanter, som den kan udføres af højtuddannede musikere. Et andet billede tegner sig dog i dette tema; improvisationsmusik fordrer nemlig, at man mestrer sit instrument. Det nævner flere af de musikere, vi har talt med. Blandt andre violinisterne Alexander Kraglund og Bjarke Falgren, der har dannet ImproStrings, hvor de tilbyder efteruddannelse til cellister, violinister og bratschister. Sammen har de sat sig for at undervise klassiske musikere i at blive bedre til at improvisere; for gennem improvisation kan musikernes frisætte ubrugt potentiale og blive stærkere, erfarer de to undervisere.

Improvisation er også et værktøj, som MC Hansen gør brug af, når han, som den historiefortæller han er, guider sit publikum fra sang til sang. Med en åben tilgang til alt, hvad der sker omkring ham, er han hurtig til at inddrage rummet, publikum, ja stemningen, i sin snak mellem numrene.

Improvisation er altså et værktøj. En stilart. En øvelse og en arbejdsmetode. Improvisation er en bevægelse ud i det uvisse – og vælger man at være åben og have modet til at turde fejle, kan man ende med at flytte sig og blive bedre til at reagere impulsivt og improvisere i en situation, hvor det utænkelige sker.

Af Anine Fuglesang