Anine Fuglesang

"København kan lære noget af Roskildes musikbystrategi"

Anine Fuglesang
"København kan lære noget af Roskildes musikbystrategi"

Roskildes nye musikbystrategi fokuserer på livskvalitet frem for oplevelsesøkonomi. Strategien fordrer et tværgående samarbejde mellem forvaltningerne, og en nyansat musikbysupervisor skal holde snor i det hele. I København sukker musikmiljøet efter en lignende tværkoordinerende strategi.

"Musikken skal ind overalt, og musikken skal være for alle."

Det er hovedbudskabet i Roskilde Kommunes nye strategi for Alle Tiders Musikby. Strategien blev vedtaget enstemmigt af Roskilde Byråd i efteråret 2017, og handleplanen trådte i kraft fra januar 2018.

Roskilde Kommune fik sin første musikbystrategi i 2005 med planer om at opføre den kreative bydel Musicon med rockmuseet Ragnarock og ikke mindst Roskilde Festival Højskole, der omsider åbner i foråret 2019. Denne musikbystrategi handlede om talentudvikling og oplevelsesøkonomi, hvorimod den nye strategi fokuserer på livskvalitet. Ambitionen er, at "alle borgere skal møde musikken og have mulighed for at skabe musik i deres hverdagsliv. Musikken skal være en livsledsager for alle borgere - fra småbørn, op gennem uddannelsessystemet og videre i voksen- og seniorlivet."

Som Roskildes borgmester, Joy Mogensen, udtrykker det:

- Samfundet er præget af kassetænkning og effektivitetsbårne fællesskaber. Men vi mener i byrådet, at der er stor værdi i bare at være mennesker. Musikken gør os klogere og stærkere som mennesker og giver os mulighed for at møde hinanden på tværs. Og at møde folk, som er anderledes, er grundlaget for demokrati.


Musikbysupervisor forbinder musikmiljø og forvaltning

Når musikken skal spille en rolle overalt i samfundet, stiller det store krav til organisering og koordination.

I hver af kommunens forvaltninger er en ansat blevet udnævnt til musikbyambassadør med pligt til at sørge for, at musikbystrategien bliver løftet op i diskussioner internt. Disse ambassadører arbejder og skaber projekter på tværs af forvaltningerne. Desuden har man nedsat et musikbyudvalg, hvor den ene halvdel er folkevalgte politikere såsom borgmesteren selv, og den anden halvdel består af branchepersoner og folk med ekspertviden på området. Her finder man lederne af Rytmisk Konservatorium, DMF Roskilde, INSP! Sound, Gimle, Roskilde Festival og Professionshøjskolen Absalon.

Kommunen har ikke mindst ansat en musikbysupervisor pr. 1. marts i år, nemlig Mikael Pass, som blandt andet har været vært og redaktør på Det Elektroniske Barometer og siddet i VEGAs kunstneriske ledelse. De seneste otte år har han været direktør for Frost Festival i København. Som musikbysupervisor er han musikbyens omdrejningspunkt og talerør, bindeleddet mellem forvaltning og musikmiljø.

Han fremhæver Roskilde Festival som en enorm drivkraft og katalysator for hele musikforståelsen i byen.

- Festivalen er båret af frivillighed og samskabelse, innovation og bæredygtighed, og de værdier breder sig til hele kommunen. Særligt frivilligheden og paratheden til at løbe en ekstra mil for hinanden, fornemmer jeg helt klart som en bærende kvalitet i byen, siger han.


Samskabelse og vidensdeling i front

Tilsvarende bygger den kommende Roskilde Festival Højskole på festivalens erfaringer med frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion. Og højskolen kommer til at sætte tydelige aftryk på Roskilde Musikby, mener højskoleforstander Jesper Øland:

- Højskolen skal have elever 24 timer i døgnet året rundt, og de vil bidrage med endnu mere liv og aktivitet lokalt og primært på Musicon. Desuden vil højskolen - med rod i en bevægelse, der har 175 år på bagen - være i stand til at smelte den klassiske del af Roskilde Kommune sammen med festivalens mere aktivistiske sindelag. Jeg ser uendeligt mange synergier, både hvor vi byder ind med offentlige arrangementer for kommunens borgere, men også hvor vores elever føjer værdi til projekter rundt om i kommunen.

Samskabelse og vidensdeling ligger også forrest i bevidstheden hos Mikael Pass:

- Der er en masse oplagte forskningsområder i Musikbyen, og fremover skal vi blive endnu bedre til at indsamle viden og forskning og dele den med omverdenen. Roskilde som musikby må meget gerne blive et videnscenter for musik, musikpædagogik, musikforskning og så videre. Hvis vi for eksempel finder en fed model til at arbejde med musik i socialpsykiatrien, skal modellen have mulighed for at inspirere og blive implementeret andre steder - først og fremmest nationalt, men i princippet også internationalt, hvis vi skaber noget, der er stærkt nok. Det er en af mine visioner som musikbysupervisor, fortæller han.


"København mangler en musikbystrategi"

Roskildes musikbystrategi kunne politikerne på Københavns Rådhus godt lære noget af, mener Frederik Birket-Smith, direktør for Strøm Festival i København. Han er blandt de 76 kulturpersoner, som har sendt et åbent brev til Københavns Kommune med et ønske om, at Teknik- og Miljøforvaltningen lemper forskriften om, at udendørs musikarrangementer på en række offentlige pladser i København ikke overstiger 60-70 dB. Et lydniveau, som svarer til en normal samtale mellem to mennesker.

Frederik Birket-Smith gør opmærksom på det selvmodsigende i, at Kultur- og Fritidsforvaltningen støtter udendørs festivaler som Strøm, mens Teknik- og Miljøforvaltningen med den restriktive støjpolitik gør det umuligt at afholde festivalerne.

- En musikbystrategi i København ville understøtte et tværgående samarbejde mellem forvaltningerne, og der er virkelig behov for en tværkoordinerende strategi, konstaterer Frederik Birket-Smith.

- Folk, der arbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen, har ikke nødvendigvis nogen forståelse for musik. Så selvom Kultur- og Fritidsborgmester, Niko Grünfeld, udtaler, at støjgrænsen er for restriktiv, så siger forskriften fra Teknik- og Miljøforvaltningen, at den skal overholdes. Vi mangler en musikbysupervisor som Mikael Pass med myndighed til at påvirke og koordinere mellem forvaltningerne. Københavns Kommune burde lade sig inspirere af hans erfaringer, slutter Frederik Birket-Smith.

Sådan skaber du en musikby

5 gode råd fra Roskildes musikbysupervisor Mikael Pass

1) Begynd med at kortlægge det allerede eksisterende musikliv i din by. Kortlæg musiklivets aktører og de kommunale initiativer. Det handler nemlig ikke bare om at sætte nye projekter i søen, men også om at understøtte og synliggøre de eksisterende.

2) Inddrag borgerne, så musikbyen ikke bare bliver en kommunal top-down beslutning. Involver musikerne, arrangørerne, kulturinstitutionerne, erhvervslivet, aktive borgere - og skab forankring og medejerskab. Hvis ikke kommunens indsatser bliver matchet med et levende og uafhængigt musikliv, så dør den overordnede tanke om musikbyen.

3) Sørg for politisk opbakning. Der skal være mindst én person i byrådet, der har musikbyen som sin hjertesag, og som tager de nødvendige sværdkampe for at tale musikken og musikkens værdi op.

4) Musikbyen skal have et hovedkvarter. En person eller et sekretariat, som repræsenterer musikbyen, og som man kan ringe til eller banke på døren hos. Et sekretariat, som dels håndterer de kommunale, interne processer på embedsmandsvis, og dels interagerer med branchen og borgerne.

5) Vær tålmodig. Musikbyen skal selvfølgelig levere synlige resultater og rykke hurtigt på oplagte konkrete projekter, så der kommer handling bag ordene. Men det er samtidig nødvendigt at være tålmodig, for hvis man vil være en succesfuld musikby, så skal projektet ikke have noget endemål. Musikbyen skal i princippet eksistere i al evighed.

Af Torben Stig Hansen