Anine Fuglesang

”Når du improviserer, er der som regel kun nuet”

Anine Fuglesang
”Når du improviserer, er der som regel kun nuet”

Inden for psykologien kobler man ofte improvisation sammen med det, man kalder for en flowtilstand. Psykolog Mads Korsgaard fortæller her om de forskellige mekanismer, der er i spil, når man improviserer.

Hvad er kreativitet?

Kreativitet er et komplekst fænomen, og der er mange forståelser af, hvad det er. En del psykologer mener, at et af grundelementerne i kreativitet er, at vi associerer eksisterende elementer på nye måder: At vi kort sagt sammenkobler og danner nye mønstre af information. En musiker arbejder for eksempel med parametre som pitch, klangfarve, intervaller og rytmik. Hvis et mønster af information skal forstås som kreativt, plejer man at sige, at der er to egenskaber, der skal være til stede. Det skal være nyt og originalt, altså overraskende for os. Samtidig skal det også være brugbart og værdifuldt, forstået på den måde, at det skal give mening i sammenhængen – for eksempel musikalsk eller æstetisk mening i dette tilfælde.

Hvad er særligt ved improvisation i forhold til andre typer af kreative arbejdsprocesser?

Den store forskel er, at du ikke har noget tid at gøre godt med. Når du improviserer, er der som regel kun nuet. Derfor er nærvær helt særligt ved improvisationsmusik. I mange andre typer af kreative arbejdsprocesser vil der ofte være elementer af improvisation, men her kan man arbejde med flere typer af kognitive processer, hvor man kan være meget mere analytisk, reflekterende og vælge mellem alternativer; de refleksioner og bevidste valg har du ikke tid til, når du improviserer.

100 procent til stede i nuet

Når man improviserer, er man ofte i et flow. Hvad ligger der i det?

Improvisationsmusikere bruges ofte som et eksempel på at være i flow. Flow er beskrevet som en tilstand, hvor man fuldstændig mister fornemmelsen for tid og sted; man er ikke bange for at lave fejl. Man er meget nærværende og optaget af den aktivitet, man udfører, og den ene impuls efterfølger konstant den anden. Mange musikere kender følelsen af at smelte sammen med sit instrument og være 100 procent til stede i nuet på en ganske særlig måde. Man kan have en oplevelse af, at det er en højere form for magt, der skaber gennem en, og at ens bevægelser udtrykker sig helt automatisk og anstrengelsesløst.

Hvad sker der rent psykologisk i en flowtilstand?

Her er det interessant at tale om, hvordan den menneskelige hjerne generelt arbejder med information. Her skelner mange psykologer mellem to forskellige ’systemer’ i hjernen: System 1 og system 2.

System 1 er et hurtigt, automatisk og intuitivt system, som vi bruger til at bearbejde det meste af den information, som vi modtager fra verden. Man kunne kalde det hjernens ’automatpilot’. Hvis vi for eksempel skal cykle, har mange af os indøvet det så meget, at vi ikke behøver være refleksive omkring, hvad vi laver. Vi kan afvikle de relevante bevægelser automatisk gennem system 1, imens vi tænker på alt muligt andet.

Men nogle gange skal vi løse nogle mere komplicerede problematikker, og så gør vi det, at vi går ind og rekrutterer hjernens system 2, som er et mere langsomt, refleksivt, analytisk og bevidst system. Det er det system, vi bruger, når vi er selvrefleksive og kontrollerede. Hvis vi for eksempel står til en begravelse, vil det her system fortælle os, at det i forhold til konteksten ikke er så smart at fortælle en joke. Vi bruger også det her system, når vi skal tænke abstrakt og planlægge frem i tiden, og når vi skal træffe bevidste valg. Derfor kunne man kalde det for ’hjernens kontrolpilotsystem’. Hjernescanningsstudier med professionelle jazzmusikere og freestylerappere viser, at de tilsyneladende går ind og nedjusterer aktiviteten i et område af hjernen, man særligt forbinder med system 2 kontrolpiloten, når de improviserer. Vi bruger jo ellers den her kontrolpilot, når vi løser avancerede opgaver, og da det er ret avanceret at freestyle og spille jazzpiano, så det er et interessant fænomen.

At skulle improvisere kan være psykologisk udfordrende for de fleste af os.
— Mads Korsgaard

Alle sluser skal være åbne

Hvordan kan det være?

Et bud på en forklaring kan være, at kontrolpilotsystemet er et meget avanceret system, som gør, at vi kan arbejde med information på en meget fleksibel og abstrakt måde. Men det har også den ulempe, at det er langsommeligt og har en stærk begrænset informationskapacitet. Det automatiske system 1 har derimod ikke den samme begrænsning i forhold til hvor meget information, der kan bearbejdes. Det vil sige, at når vores system 2 er meget aktivt, kommer vi måske potentielt til at bortfiltrere noget information og hæmme nogle impulser, som kunne have været gavnlige for vores improvisation. Desuden kræver de motoriske ting, vi skal udføre, når vi improviserer som musikere, formentligt ofte, at vi kan afvikle nogle ting rigtig effektivt gennem vores hurtige system 1 i stedet for gennem det langsommelige system 2.

Hvad sker der, hvis system 2 blander sig for meget?

Noget, man tit oplever, er, at det forstyrrer vores improvisatoriske performance, hvis system 2 kontrolpiloten bliver lidt for aktiv; så går den ind og blander sig for meget i flowtilstanden. Som hvis du for eksempel skal improvisere en konfirmationstale eller til en mundtlig eksamen og kommer til at blive for refleksiv omkring, hvad de andre i rummet mon tænker om dig.

Er denne her form for kreativ arbejdsproces oplagt for alle?

At skulle improvisere kan være psykologisk udfordrende for de fleste af os. Vi mennesker er generelt meget lidt glade for usikkerhed og gør rigtig meget i vores dagligdag for at reducere usikkerheden. Men det er bare ikke muligt, når du improviserer, for per definition ved du ikke, hvad der skal ske. Og det kontroltab, der ligger i det, kan være ret angstprovokerende og dermed være en hæmsko for improvisation, da det ofte kan aktivere vores refleksive kontrolpilot, hvis vi bliver for nervøse. Vejen til at lære det er nok helt banalt at gøre det igen og igen og dermed opbygge en kreativ selvtillid.


FAKTA

7 psykologiske opmærksomheder

1: Øv dig på dit instrument
Forudsætningen for flow er, at vi har indøvet nogle færdigheder. Har du ikke automatiseret dine færdigheder, så de kan afvikles af din automatpilot, er du nødt til at aktivere kontrolpiloten for at afvikle dem, og så er det svært at komme ind i en flowtilstand.

2: Omfavn begrænsninger og benspænd
Improvisation kan sagtens være helt fri. Men der kan være en stor kreativ energi i at skulle arbejde ud fra nogle strukturerende begrænsninger – for eksempel i form af kreative benspænd. At have uendelige valgmuligheder og ubegrænset frihed lyder sexet, men det er ikke altid det, som fører os til de mest nyskabende resultater.

3: Undgå at blive for analytisk og selvbevidst
Flowtilstanden bliver brudt, hvis den refleksive og selvkritiske kontrolpilot blander sig. Mange musikere kender dette, når de begynder at blive for bevidste om, hvad de egentlig spiller og pludseligt performer væsentligt dårligere.

4: Hav tillid til processen
Per definition er der usikkerhed forbundet med at improvisere, for du ved aldrig, hvad der sker forinden. Derfor er det vigtigt, at du tør hoppe ud i det og ikke er alt for bange for at fejle. Brug i stedet dine såkaldte ’fejl’ konstruktivt, hvis de skulle dukke op.

5: Husk at udfordre dig selv konstant
Det er vigtigt, at vi opstiller tilpasse udfordringer for os selv og kører lige på kanten af vores færdigheder, når vi søger flowtilstanden. Hvis udfordringerne er for komplekse, er vi tit nødt til at tænde for vores system 2 for at forholde os til dem. Omvendt; hvis der ikke er nogen udfordringer, kan det også forstyrre vores flow, idet vi så ofte bare vil gøre det vi plejer eller måske begynde at dagdrømme lidt, hvilket også fjerner os fra øjeblikket.

6: Forhold dig åbent overfor øjeblikket
Brug rummet, publikum og dine medmusikanter aktivt. Der kan være værdifulde byggesten at hente til din improvisation.

7: Hav en bunke gode licks på lager, du ved virker…
…til de aftener, hvor flowtilstanden ikke ligger lige for.


FAKTA

Mads Korsgaard

Psykolog, forfatter og foredragsholder med en baggrund som professionel musiker.

Han har skrevet bogen ”Aktivt kreativ” sammen med rapperen Pede B, hvor de bruger freestylerap som en indgang til at forstå kreativitet og mekanismerne bag.